Galeasen Adella slæbt til Hirtshals Havn

Der var hård vind, da Adella søndag blev slæbt i læ hos Hirtshals Havn, hvor galeasen skal på bedding hos Vestkajens Maskinværksted.

151

Vinden var hård fra vest, da den norske galease Adella, der er bygget i 1863 i Ålesund, blev slæbt i læ hos Hirtshals Havn, hvor fartøjet i skrivende stund ligger ved Pier II Øst.

Adella er i dag sertificeret for indtil 100 passagerer ved sejlads i fjord og skjærgård samt for mindre grupper i stor kystfart. Galeasen har en forhistorie som fragtefartøj i blandt andet såkaldt saltfiskfart. Det var skibet, indtil det i 1971 blev købt af skibsreder Tarald Glastad fra Farsund.

En gennemgribende restaurering blev påbegynt i 1974. Dernæst blev Adella overtaget af A/S Mosvolds Rederi og efter fuldført restaurering altså godkendt til passagertrafik i 1992. Adella opfylder dermed de krav, som stilles til et cruisefartøj.

En intim og behagelig atmosfære i et fascinerende maritimt miljø. En velutstyret kabysse, maskineri, navigationsudstyr, rig og sikkerhedsudstyr af første klasse. Fartøjet har syv lugarer og banjer med overnatningsplads til omkring 25 personer. Dette gør det som nævnt muligt at have mindre grupper med på længere sejladser med Adella.

Placeringen ved Pier II Øst skyldes, at Adella ifølge FlaskePostens oplysninger, som vi har fra Allan Milton Woller, skal på bedding i et par uger hos Vestkajens Maskinværksted, der som bekendt er blevet overtaget af Hirtshals Yard.

Foto: Mogens Bressay og FlaskePosten.

Kilde: Galeasen Adella

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments