Gå i biografen via biblioteket

Film skal ses i biografen, hedder det som bekendt, men desværre ikke i de næste uger på grund af den aktuelle coronakrise. Til gengæld kan du finde masser af film via Hjørring Bibliotekerne og Filmstriben.

273
MovieHouse Hjørring. Foto: Elling.
Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig med film, du kan se hjemmefra eller på farten. Du kan låne 12 film om måneden.

 

Filmstriben indeholder en bred vifte af spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Filmstriben er et supplement til de kommercielle filmtjenester, ikke en konkurrent. Derfor vil Filmstriben aldrig blive den filmstreamingtjeneste hvor man kan finde alle film, men forhåbentlig den filmtjeneste hvor man kan finde de bedste film, og de film som kan være svære at finde andre steder. De prioriterer smalle film, europæiske film og kvalitets film, film der kan give en god oplevelse og film med stof til eftertanke frem for de helt store blockbustere.

På Filmstriben kan du se film, når det passer dig. På computeren (pc og mac), din tablet, din smartphone eller på tv. Du låner filmen i 48 timer og kan stoppe, spole og gense filmen flere gange på den samme computer. Filmene i Filmstriben er clearet til visning i Danmark, så der er kun adgang til at se filmene fra danske IP-adresser. Filmene er til visning til privat brug.

Adgang med CPR-/lånernummer og pinkode til Filmstriben.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments