
Fyrklits direktør Anders Thorsager har i den grad sat det markante feriested på kortet over Danmark. Det kommer først og fremmest til udtryk ved succesen med Restaurant Fyrklit.
Mange andre initiativer kunne nævnes som eksempelvis Fyrklit Alive, hvortil han har fået kyndig ekspertbistand af Henrik Røde Jensen. Ligesom hele teamet på stedet trækker et stort læs og bidrager innovativt til den positive fremgang. Når alt kommer til alt, har direktøren utvivlsomt set fordelen ved at være såkaldt first mover.
Ved fyraftensmødet vil Anders Thorsager derfor også snakke om, hvad det nu er, der laves heroppe på toppen, som andre ikke gør. Hvordan får man kort sagt andre til at kigge denne vej?
Fakta
Samarbejdet Toppen af Danmark har som hovedformål at koordinere og udvikle turismen i området, der udgøres af Hjørring og Frederikshavn Kommuner, og bygger på en decentral struktur, hvor opgaverne løses med de lokale turistbureauer som omdrejningspunkt. Arbejdet organiseres i en række projektgrupper med ansvar for definerede projekter. Toppen af Danmark er en af Danmarks største turist destinationer.