Fyrklit Foto – Galleriet på kanten lukker med fokus på Bent O…

I februar 2018 åbnede Galleriet på kanten – et galleri for amatørfotografer forsigtigt med…malerier…og sådan lukkes der også...

311

Ganske vist var der også fotos at se i den spæde opstart af Fyrklit Foto – Galleriet på kanten i de dengang tomme lokaler med den flotte udsigt på Fyrklit, men det var Bent Olsens malerier, der var det mest iøjnefaldende den gang…

Siden tog forskellige fotografer over og indtog de vægge, som Fyrklits bestyrelse velvilligt udlånte kvit og frit til et lille xperiment, som var planlagt til at kulminere i maj og i forbindelse med NATURMØDET..

Herfra vil mange huske de flotte fotos fra Lille Vildmose med Keld Ejsing-Dunn som ophavsmand, men også Jens Kranens jazzbilleder har begejstret, og Ulrik Bangs flotte serie fra et Grønland på kanten til nyt klima samt Peder Bøgh Størups plakater med fokus på truede insekter og orkideer har givet anledning til mange gode samtaler mellem de besøgende og ”galleribestyrer” Torben Elling.

Den fremtidige anvendelse af lokalerne på Fyrklit er endnu uvis, så Torben Elling har valgt at lukke ned frem for at investere i nye fotos og ny udstilling. Måske kan galleriet genopstå til Påske, men indtil videre vil det leve videre som virtuelt galleri på facebook og måske på en pc, der vil kunne lånes til formidling af fotos…

Sidste aktivitet i Klitstuen på Fyrklit bliver fokus på Bent O.´s malerier, som efter aftale med kunstneren kan erhverves til rene sensommerudsalgspriser lørdag den 8. september mellem 11 og 16…

Gør i øvrigt et kup blandt små og lidt større fotos, og har du endnu ikke set jazzbillederne og billederne fra Grønland, så er det absolut sidste chance…

Læs mere om Bent O. her: https://arkiv.flaskeposten.nu/bag-bent-o-paa-fyrklit/

Find galleriet på facebook her: https://www.facebook.com/fyrklitfoto/?modal=admin_todo_tour

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments