Fyrklit har ikke forvandlet en fløj til asylcenter

Receptionschef Anita Olesen afviser, at en af fløjene skulle være omdannet til asylcenter på Fyrklit.

20
Foto: Arkiv.

Brovst Asylcenter ønskede for nogle måneder siden, efter anmodning fra Udlændingestyrelsen, at etablere et midlertidigt asylcenter i fem hytter på Tornby Strand Camping samt et antal pladser på Hotel Strandlyst og Fyrklit.

Derfor holdt borgmester Arne Boelt et informationsmøde onsdag den 24. september kl. 20.00 på Hotel Strandlyst i Tornby. Ret hurtigt faldt planerne dog til jorden, men allerede under informationsmødet meldte borgmesteren ud, at kommunen ville rette søgelyset mod andre mulige lokaler i Hirtshals.

I forbindelse med omtale af Karl Christian Lundens indsamling til syrere hos Slagter Winther meldte et lokalt medie ikke desto mindre onsdag den 3. december pludselig ud, at en af fløjene på Fyrklit alligevel var omdannet til asylcenter. Det sidste afvises imidlertid nu blankt af receptionschef Anita Olesen:

– Vi har sagt ja til i en kortere periode at huse et mindre antal asylansøgere, som alle har taget godt imod, men der er bestemt ikke tale om noget asylcenter, understreger receptionschefen i dag overfor FlaskePosten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments