ølle 10 meter er der fra Rubjerg Knude Fyr og ud til kanten af klitterne. Og år for år rykker fyret tættere på afgrunden.
Men nu er den nordjyske turistattraktion med mere end 250.000 årlige besøgende snart sikret for fremtiden. Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune har netop indstillet til byrådet, at man vil flytte fyret 60 til 80 meter ind i landskabet.
– Vi har før kaldt det vores landsdels ”Lille Havfrue”, og jeg mener også, at vi er oppe i den kategori. Der kommer hvert år mindst 250.000 besøgende deroppe, og vi må og skal simpelthen bevare det kæmpe trækplaster, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V).
Lokal glæder sig
Den besked glæder en lokal museumsmedarbejder, der har haft sin gang ved fyret siden barnsben.
– Det er da ikonisk – altså lige midt i sådan en stor dynge sand står der faktisk en rest af et eller andet, der fortæller, hvordan det var engang. Jeg synes da, at man skal bevare det. Det er noget helt særligt, siger Per Nielsen, leder af Skoletjenesten ved Vendsyssels Historiske Museum.
Han fortæller, at der for 50 år siden var 100 meter ud til kanten af klitterne. I dag er der kun ”to skridt og en spytklat”, som Per Nielsen siger. Derfor glæder han sig også over, at de lokale politikere nu forsøger at sikre fyrets fremtid.
– Det vil jo være en yderligere attraktion, at man har flyttet det. Altså, alle drengene skal jo op og se det der fyr, man flyttede, ikke? Det giver jo lidt ekstra interesse, lyder det fra Per Nielsen.
Flytning begynder til foråret
Regeringen, der ejer fyret, vil afsætte 5 millioner kroner på dette års finanslov til finansiering af projektet. Og derfor skal Hjørring Kommune kun stå for selve udførelsen.
– Vi har begrundet forventning om, at vi kan flytte fyret indenfor den ramme, fortæller Søren Smalbro.
Han forklarer samtidig, at man forventer, at flytningen af fyret begynder næste forår eller sommer.
– Man indstøber så nogle kraftige jernbjælker i fundamentet, og så laver man en form for bane, som man på nogle ruller kan rulle fyre hen, hvor det så skal være på et nyt fundament.
Hvert år forsvinder op mod to meter af klitten, og på den baggrund forventer udvalgsformanden, at flytningen vil sikre fyret i 20 til 40 år.
Kilde: TV2 Nord.
kommunal og landspolitikere er nogle luskebukke ( et citat af Arne Boelt om landspolitikere)
der kan ikke skaffes flere penge til kystsikring eller plejehjemmet havbakken og vendelbohus
heller ikke til hjemmeplejen og alle de tusinder som lever under fattigdom grænsen hvor de kun lige har fra hånden til munden til dem selv og ikke mindst deres børn men der er ingen
problemer at få bevilget penge til noget som almindelige mennesker kalder luksus og udnødvendige ting som feks overdækning tribune ved stadion i Hjørring samt flytning af råbjerg knudes fyr og meget meget mere bare nogle af Hjørring kommunes topfolk foreslår det (jeg gad vide hvem de er man kalder topfolk ? )