Med købet af en ejerlejlighed på stedet og dermed lod og del i hele foretagendet kunne nogen måske påstå, at vi på den lokale webavis burde være inhabile i forhold til omtale af Fyrklit. Det kan man veje for og imod, men vi vælger i hvert fald at spille med åbne kort.
Lørdag aften valgte vi desuden igen at spise på Fyrklit. Vi lod også nok en gang køkkenchef Simon Emil Christensen, som for en gangs skyld ikke selv var til stede, overraske os med tre retter og en vinmenu, som blev udvalgt og præsenteret af restaurantchef Stefan Vilsen. Begge de kompetente og kreative herrer er i øvrigt flyttet til området, hvilket vi som lokalpatrioter ikke vil lægge dem til last.
For nu at gøre en ellers lang og lobhudlende historie kort, fik vi til forret fiskesuppe med jordskokkechips og urter samt en dugfrisk og velafstemt Riesling Essence fra 2014. Dernæst den møreste oksemørbrad med smukt anrettede variationer af gulerødder, kartoffelkompot og en kraftig sauce samt dertil en tilpas tør TorCalvano fra 2011.
Som prikken over det berømte i fik vi en dessert med jordbær og vanilje, hvis indhold vi simpelthen af respekt for køkkenet afholder os fra at forsøge på at beskrive i detaljer. På forhånd havde vi faktisk også bestemt os for ikke at indtage en dessert, der ofte bliver lidt for meget af det sødlige, men aldrig på Fyrklit, hvor letheden atter føltes som et frisk pust fra Vesterhavet. Forstærket af et glas Brachetto Da’cqui.
Ligesom forretten var desserten serveret i de gammeldags syltetøjsglas, der er blevet et varemærke for køkkenet. Den var desuden og som allerede antydet ligeså køligt forfriskende, som førstnævnte var varm og fristende fræk. Det er med andre ord komplet umuligt at finde bare fligen af noget at klage over. Det skulle da lige være prisen, som er umanerligt overkommelig.
Det sidste aspekt kunne måske afholde nogen med fisefornemme fornemmelser fra at spise på stedet. Som principielt inhabile medejere er vi imidlertid fyr og flamme med Fyrklit. Armene kommer ene og alene ned for at få fat i maden på tallerkenerne. Velbekomme!
