Fuld knald på nytårsmenuen fra Restaurant Tannishus

Igen i år har restauratør Åge Vinther haft fuld knald på langt over 500 nytårsmenuer ud af huset fra Tannishus, hvoraf en del er gået til Tannisby Camping.

579

Den 31. december mellem kl. 13 og 14.30 har Åge Vinther og personalet traditionen tro haft ekstremt travlt med at lange de delikate nytårsmenuer over disken på Restaurant Tannishus.

Det blev i år til 540 kuverter med blandt andet appetizer af toast med anderilette, tranebær og pærer, forret med nytårstorsk og broccolipesto, sprøde salater, dildolie og nytårsbrød, samt endelig hovedret med kalvefilet og rosmarin-løg, gulerødder i fløde, fyldt kartoffel og kalveglace, til dessert hvid chokolade pannacotta med portvins-figner, krymmel af brændte mandler og blåbærcoulis.

Der er mildest talt ikke noget at sige til, at nytårsmenuen som takeaway er blevet den helt store succes. Har man fået lyst til mere, kan man den 1. januar fra kl. 11 til 14 få stor nytårsbrunch incl. kaffe/the og juice for bare 100 kr. Efter kl. 14 serveres der wienerschnitzel med brasede kartofler, grøntsager og smørsauce også for bare 100 kr.

Blandt de mange, der i dag hentede nytårsmenuen, var Per Rønne fra Skagen samt lejrchef og indehaver Kasper Wæhrens, som alene til deres festivitas på Tannisby Camping hentede 32 kuverter hos Åge Vinther.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments