
Eventen tirsdag aften i Matas, som var et led i den ugelange fagprøve af Stine Søndergaard, hvor hun har fokus på Beauté Pacifique, begyndte med, at de deltagende gæster sad på stole, hvor der i forvejen var placeret en brochure fra firmaet samt en goodiebag.
Tilde og Maria fra firmaet bød velkommen til alle. Tilde fortalte først om de mange fine tilbud. Derefter også historien om mærket. Endelig blev de forskellige cremer og renseprodukter gennemgået. Ligesom man også fik indsigt i de gode egenskaber, som de forskellige produkter har. Altså en rigtig underholdende og lærerig aften arrangeret af Stine Søndergaard hos Matas.
Denne onsdag er der så lagt op til Mændenes Dag. Her præsenteres Beauté Pacifiques nye serie Masculinity, som burde sælge sig selv i Hirtshals.
Torsdag vil der være en såkaldt prøvebar, hvor man håndgribeligt kan mærke produkterne, mens den helt store finale bliver fredag med besøg af en konsulent fra Beauté Pacifique.
Fra kl. 10 til 16 kan man derfor få scannet sin hud. Man skal dog ringe til butikken og få en tid til scanningen, der varer omkring 20 minutter.
Matas
Nørregade 2
Hirtshals
Tlf: 98 94 55 75
Link til første artikel: Stine Søndergaard afvikler fagprøve hos Matas i Hirtshals