Fru Hansens fantastiske
danseskole i Ghana

Måske har du lyst at støtte Lisbet Hansens imponerende arbejde for fattige i Ghana - det er vi mange, der har gjort og gør.

214

Lisbet Hansen fra Hundelev er på vej hjem efter tre spændende og hårde uger i Ghana, som hun besøger flere gange om året for at hjælpe med en række projekter.

Hun er til daglig værtinde i Hjørring på Teatercaféen Hos Uffe – som hun også er gift med – og tilbringer hvert år flere uger i Ghana, som hun har tabt en stor del af sit meget store hjerte til.

Lisbet Hansen driver sin lille en-mands(kvinde) organisation FruHansensPlan, hvor hun året rundt forsøger at skaffe økonomiske milder til projekter til gavn for fattige i Ghana.

Hovedformålene er socialt arbejde i slumkvarterne,
at skaffe rent drikkevand i fattige områder
og at hjælpe til med renoveringer af skoler.

Lisbet Hansen fortæller om den sidste aften i Ghana for denne gang:
Børnene i campen har ikke iPads og legetøj, men de har gå-på-mod og energi – og elsker at danse – så for mine egne penge har jeg købt højtaler med trådløs mikrofon og usb-stik, så nu giver vi den gas.

So here we go – with love from Liberian Camp.

Sidste aften i Ghana for denne gang ?Børnene i campen har ikke iPads og legetøj, men de har gå-på-mod og energi – og elsker at danse – så for mine egne penge har jeg købt højtaler med trådløs mikrofon og usb-stik, så nu giver vi den gas ?So here we go – with love from Liberian Camp ❤️

Geplaatst door Lisbet Hansen op woensdag 21 februari 2018

Liberian Camp ligger i udkanten af Ghanas hovedstad Accra. Det er en tidligere flygtningelejr for mange af de, der flygtede fra borgerkrigene i Liberia i 1989 – 2003.

– Ud over sjov med vores dejlige dansefest min sidste aften her i campen, fik vi også uddelt tandbørster og tandpasta fra Birgit og 60 herlige hjemmestrikkede bamser fra InnerWheel Danmark D44.

-Som sædvanligt – ikke nok til alle, men stor glæde hos dem, som fik – og de som ikke fik, tager det trods alt med fatning, fortæller Lisbet Hansen, som du kan se meget mere om på fruhansensplan.

Hun stiftede den 1. marts 2017 sammen med sine liberiske venner i flygtningelejren Liberian Camp i Ghana hjælpeorganisationen WE-CAN.

Måske har du lyst at støtte Lisbet Hansens imponerende arbejde for fattige i Ghana – det er vi mange, der har gjort og gør. Og det nytter at give et bidrag til arbejdet i Ghana.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments