Frivillige ledere efterlyses til KFUM i Hirtshals

Lederne hos KFUM Spejderne arbejder tæt sammen og har et godt sammenhold i Hirtshals.

39

Som leder hos KFUM Spejderne i Hirtshals vil man være en del af en større ledertrop, der bestræber sig på at afholde de ugentlige møder hver torsdag samt fire lejre om året.

– Spejder aftenerne vil typisk bestå af et par timers arbejde samt forberedelse, som kan være svingende. Der er et stærkt og godt sammenhold hos lederne i Hirtshals, som bygger på det sociale i at være på lejr eller nogle af vores egne arrangementer for ledere, fortæller Rasmus Grønkjær.

 – Vi har mulighed for, at man kan komme til at arbejde med børn i alderen fra 6 år og opad, lyder det afslutningsvis fra Rasmus Grønkjær.

Hvorvidt man har været spejder tidligere eller ej er ikke afgørende, da man vil blive sat sammen med ledere, som har kørt det i mange år og sætter de nye ind i tingene.

Interesserede er velkomne til at stille spørgsmål til Rasmus på tlf. +45 24 86 50 38.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments