I fortsættelse af TV2 –dokumentaren ” Plejehjemmene bag facaden ” om de forfærdelige forhold på to kommunale plejehjem i Aarhus og Randers har Ældre Sagen og Alzheimerforeningen fået utrolig mange henvendelser om plejesvigt på mange plejehjem. Så vidt vi ved drejer det sig om kommunale plejehjem.
Sundheds- og ældreministeren Magnus Heunicke har udtalt gentagne gange “at plejen af de ældre skal være i orden og så er det lige meget, om det er kommunale eller private udbydere” Derfor mener vi, at der som opfølgning af loven om friplejehjem bør være mulighed for at borgere har et frit valg imellem kommunale plejehjem og friplejehjem.
Fordelen ved et lille lokalt friplejehjem med 24 dobbeltboliger så ægtefæller ikke skal skilles ad, som vi har planer om i Tornby, er at ansvaret er lagt ud til den kommende plejehjemsleder. Alle beboere og pårørende har direkte adgang til lederen.
Derfor kan der ikke opstå de episoder, som vi kan se på store kommunale ” plejehjemsfabrikker”. På et lille friplejehjem er lederen ikke underlagt at skulle bruge samme mængde tid til de mange møder i et stort bureaukratisk kommunalt system. Her er det jo svært at føre tilsyn med alle plejere og beboere. Ydermere har man jo ikke har opbygget en kultur, for at have beboere og pårørende i en bestyrelse, så man sikre dialog og samarbejde på alle fronter for at sikre alles trivsel.
På et lille friplejehjem vil lederen have tid til nærvær overfor beboerne og personalet.
I modsætning til et kommunalt plejehjem vil der på Tornby Friplejehjem være en bestyrelse, der nøje følger med i hvad der sker.
Hjørring Kommunes beslutning den 4.9.19, hvor man nægter, at lave lokalplan og kommunalplantillæg i Tornby og andre lokalbyer, blokerer for borgernes muligheder for at nyde godt af lov om friplejeboliger fra 2007 og 2015, en lov, som et stort flertal i Folketinget, herunder Socialdemokratiet stemte for.
Vi har klaget over kommunens beslutning til Planklagenævnet og afventer stadig svar herfra.
I kommunens strategiplan ” Horisont og handlekraft”, juni 2019 beskriver Hjørring kommune den demografiske udfordring, med en forøgelse på ca. 3.300 ældre borgere, som kan bede om visitation til en plejebolig. Mere end 270 af disse bor i Tornby, og antallet forventes at ligge fast frem til 2030.
Selve stigningen i antallet af ældre i Hjørring kommune er således for perioden 2019-2030:
Ældre mellem 65-79 år vil stige med …….. 1245
Ældre over 80 år vil stige med ………………….2.077
Så der bliver brug for plejehjemspladserne i fremtiden.