Søndag blev der meldt klar til genåbning fra flere lokale frisører, hvilket blandt andet gælder Krøltoppen i Runddelen og Heidi Vendelbo Hairdresser på Havnegade i Hirtshals.
– Der vil være ændringer til en start. Der vil ikke være nogen ugeblade. Ligesom der ikke vil blive serveret kaffe og te, fortæller Ulla Hounsgaard, som også oplyser, at kunder blandt andet vil blive bedt om så vidt muligt IKKE at komme ind i salonen og bestille en tid, men at ringe til Krøltoppen.
– Vi ved, der bliver rift om pladserne, så venligst hav tålmodighed. Telefonen vil være åben i mandag mellem klokken 8 og 10. Vi glæder os til at komme igang igen og vi glææææder os til at se jer, lyder den glade melding fra Krøltoppen.
Heidi Vendelbo har ligefrem listet de nye forholdsregler op, hvilket skal gøre det mere overskueligt at indfri kravene ved et besøg i salonen på Havnegade:
For at passe på os selv og jer, har vi nogle retningslinjer, som vi håber at i vil følge:
? Er man sløj/syg eller oplever symptomer , aflyser man sin tid, og så laver vi en ny aftale.
? Sørg for at holde afstand i salonen. Vent evt. udenfor indtil det er din tur.
? Kom alene så vidt muligt.
? Sprit hænder når i kommer ind i salonen.
? Brug din sunde fornuft.
? Derudover gør vi opmærksom på, at der vil være et tillæg på 10 kr. pr. behandling, til at dække udgifter til ekstra rengøring, vask af slag, afspritning mm imellem hver kunde.
– Vi vil også gerne TAKKE jer for at have været YDERST tålmodige og fattede i denne situation. Vi har på ingen måde oplevet panik eller urimelige opkald, hvilket vi kan forstå, at mange saloner har været plaget af, forsikrer Heidi Vendelbo.
Mon ikke også især stamkunderne i den grad glæder sig til at komme tilbage til deres respettive frisører? Det gør nærværende skribent i hvert fald!