Frihedsrus i Vendsyssel

I Vendsyssels største by Hjørring foregik festlighederne efter befrielsen især omkring Springvandspladsen.

87

Den tyske kapitulation i Danmark, der blev proklameret gennem engelsk radio om aftenen den 4. maj, trådte i kraft fra næste dags morgen kl. 8. Dermed blev den 5. maj selve befrielsesdagen, skriver Vendsyssel Historiske Museum.

Optagelserne ovenfor er fra maj 1945, hvor der jubles i Hjørrings gader. Filmen tager os blandt andet forbi banegården, Springvandspladsen og til Sct. Knuds Kilde. Smalfilmen er optaget af ortopædisk speciallæge Ejnar Nørkjær.

I Hjørring indførte modstandsbevægelsen forbud mod udskænkning af alkohol og et udgangsforbud mellem kl. 21 og 06 for at kunne kontrollere situationen. Samtidigt var der en regning, der skulle gøres op med alle dem, der havde samarbejdet med besætterne.

Vigtigst af alt var det forår og landet frit!

Læs meget mere her på WikiVendsyssel: Hjørring frit maj 1945

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments