Fremtidens håndboldstjerner har været til Tornby Cup 2017

FlaskePostens udsendte har muligvis ved dette års Tornby Cup skudt billedet af den næste Lotte Grigel eller Mikkel Hansen.

487
Arkivfoto: Jens Kranen Photography.

Det var for 28. gang, at håndboldglade unge mennesker fra Norge, Sverige og Danmark en weekend i september mødtes til Tornby Cup i det nordvestlige Vendsyssel.

De i alt 188 hold dystede om medajler og pokaler, så det blev til knap 500 kampe, som skulle afvikles, før man fandt vinderne blandt holdene med piger og drenge og pigehold i forskellige aldersklasser.

Kampene blev spillet på 15 forskellige baner fra Hjørring i syd til Hirtshals i nord. Finalerne blev dog traditionen tro afviklet i Tornby Hallen. Mange af de knap 2.200 deltagere havde venner og familie med, som skabte en god stemning på sidelinjen, mens juniorerne kæmpede inde på banerne i de mnage haller.

Der var både tempo og en intens stemning denne søndag under finalerne i Tornby Hallen.

Nogle af finalerne var meget intense, så det blev både til gule kort, udvisninger og time out. Når man er teenager, kan det tydeligvis være svært at leve op til ordsproget: ”Tab og vind med samme sind!” Men heldigvis kunne de unge talenter altid finde en, som kunne trøste.

Turneringsleder Henning Sigsgaard overrakte med vanligt overblik og godt humør de eftertragtede pokaler og medajler til finalisterne.

Mange frivillige har brugt masser af tid før og især i denne weekend for at sikre, at gæsterne fik en god oplevelse.

Det kræver noget at bespise de knap 2.200 deltager, men alt det virkede, og hvis noget drillede, blev der hurtig fundet en løsning.

Måske har jeg i dag skudt billedet af den næste den næste Lotte Grigel eller Mikkel Hansen.

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments