
Den største fremgang i Toppen af Danmark ses ved overnatning på hoteller, hvor regionen som helhed har lidt fremgang, hvilket forhåbentlig også vil kunne ses på tallene fra Hirtshals.
Bemærkelsesværdigt er det i særdeleshed, at Toppen af Danmarks campingpladser har haft en øget tilstrømning på knap 4%, mens Nordjylland som helhed her har haft en vigende tendens.
Fremgangen er ikke ligeligt fordelt mellem de forskellige nationaliteter. Toppen af Danmark har med et plus på 7% fra Norge en markant større fremgang end regionen som helhed.
Især dette tal er de meget glade for i Toppen af Danmark. Man har nemlig satset helt målrettet på en øget markedsføring i Norge. Det ser nu ud til at have virket.
Tallene giver især glæde på grund af en øget tilstrømning fra Tyskland med hele 9%, som er en fortsættelse af en tendens tilbage fra 2013, hvor der allerede var en stigende interesse fra det tyske marked. Den tendens ser nu ud til at være tilttaget voldsomt i 2014.
Det skal bemærkes, at feriehustallene ikke er medregnet, da de først offentliggøres i april. Det er dog forventningen, at der også her er fremgang. Det sidste bekræftes da også positivt hos udlejningsselskabet Sol og Strand.
Kilde: Toppen af Danmark