Frederikshavn Havn fortsætter samarbejdet med Vendsyssel Håndbold

Frederikshavn Havn har som hovedsponsor trofast bakket op om Vendsyssel Håndbold.

68

Der er nu sat en underskrift på forlængelse af Frederikshavns Havns samarbejde med Vendsyssel Håndbold.

– Vi er utrolig stolte over den opbakning, Frederikshavn Havn viser Vendsyssel Håndbold, og det glæder alle i og omkring klubben, at der nu er sat en underskrift på forlængelse af det samarbejde, siger direktør Jan Hansen.

– Frederikshavn Havn er en vækstmotor i Frederikshavn Kommune, og vi er stolte over at være med til at markedsføre dem i hele Danmark. Frederikshavn Havn har de sidste mange år arbejdet hårdt for at nå deres ambitiøse mål, og vi har den dybeste respekt for de ting, som de opnår, tilføjer Jan Hansen.

– Vi ved, at hårdt arbejde er vejen frem. Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Derfor betyder denne opbakning noget særligt og giver os i Vendsyssel Håndbold et skulderklap, som er med til at give de mange timers arbejde endnu mere værdi, slutter Jan Hansen.

Direktør Mikkel Sørensen fra Frederikshavn Havn supplerer Jan Hansen:

– Vi er meget glade for samarbejdet med Vendsyssel Håndbold, og får en god eksponering. Vi sætter pris på deres måde at gøre tingene på, som senest er illustreret med overtagelsen af Syvsten Hallen. Det er innovativt tænkt og rigtig godt set.

– Samtidig er det imponerende at se den arbejdsindsats, som såvel spillerne, ledelsen og de mange frivillige lægger for dagen. At være kvindelig elitehåndboldspiller er stenhårdt arbejde, og der er ingen, der kommer sovende ting til tingene.

– Og arbejdet udenfor banen gøres på en måde, som vi kun kan lette på hatten for – det er målrettet og godt arbejde, og noget vi gerne vil bakke op omkring.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments