Fredag gav alligevel også solstrejf over Hirtshals Fiskefestival

FlaskePostens freelancer Torben Elling trodsede alle dystre vejrprognoser og fik sig fredag flere gode oplevelser ved Hirtshals Fiskefestival.

326

Af Torben Elling
Fyrklit

Vejrudsigter skal man holde sig fra. Man skal heller ikke blive inden døre bare, fordi der kommer en lidt kraftig byge..den er hurtigt ovre, og bedst som det ser gråt ud, skinner solen…

OK, det er fredag. Vi er midt i Hirtshals Fiskefestival og vejrguderne har ikke været de flinkeste i år, men lørdag den 5. august bliver det tørvejr med en frisk brise og sol af og til, så der er ingen grund til ikke at kigge på fisk og alt det andet gode, som Hirtshals byder på. Der er noget for hele familien..

Kan man smage på herlighederne? Det skal jeg da love for. Prøver på Årets Sild og prøver på stegte sild..det smager godt og koster ikke noget.

4 glas med hver sin snaps og 4 stykker med fisk..hver hele time på havnen lørdag..

Vil man af med et par kroner, så er Spritfabrikkerne klar med 4 stykker med fisk samt 4 snapseprøver for en halvtredser, men så bliver man også vejledt i, hvordan man gør. Dette tilbud findes lørdag nede på havnen. Der er al mulig grund til at aftale, hvem der skal køre hjem eller vise vej til toget, for festligt kan det nemt blive.

Egentligt skulle jeg bare have fisk med hjem til aftensmaden, og så får man al det andet oven i hatten..1 kg kuller forberedt i ovnen, en karrysuppe og noget bulgur…det bliver et festmåltid til ingen penge og godt..

Kuller og Årets Sild i een pose, Lykke Lotto og rødvin i anden i Marineforenings telt.

I Marineforeningens telt lykkedes mig at omsætte en halvtredser til 2 flasker rødvin i foreningens Lykke Lotto, mens Kokkens Ret varmede op til eftermiddagens koncert og ventede på trommeslageren..Helt hvad Hirtshals Marineforening er for en størrelse, nåede jeg ikke at blive klog på, men det kan jo komme ved en senere lejlighed..og Kokkens Ret spiller igen lørdag..

Kokkens Ret…her uden trommeslager…er ved at varme gryderne.

Næste år afholdes Hirtshals Fiskefestival i dagene 2. til 4. august 2018…Det har jeg naturligvis plottet ind i min kalender…


Fotoet foroven….Ole Kjærsgaard er også klar lørdag med de fiskeplatter, der skal ledsage snapsene…


Link til hele programmet: Hirtshals Fiskefestival 2017

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments