Det aalborgensiske band SuperScum fandt sammen så sent som i 2012, men stillede ikke desto mindre torsdag aften op med en stærkt varieret sætliste, hvormed de præsterede en musikalsk tyngde, som er helt deres egen.
Claus Flindt Bjergs til tider dybe og hele vejen igennem markante vokal blev godt bakket op af de velspillende guitarister Morten Højer Hansen og Søren Haff samt på trommer Dennis Eriksen og af bassisten Mads Weigeilt.
Fredag er så sidste aften i denne ombæring med Musik Under Trappen. Sammen med onsdag plejer finalen fredag aften da også at være den med flest folk og den fedeste stemning. Derfor er der god grund til igen at tjekke ind til gratis festivitas på Sydvestkajen.
Aftenen kulminerer med det populære lokale band No Good.
Fredag den 25. juli 2014:
Kl. 19.00: THE RYAN’S (IRL)
i indleder Fredagen med et fantastisk prisbeønnet Irsk Band. De har på hjemmebanen vundet for ”Best New Irish Act” – ”Best Irish Duo” og ”Best Album In Irish Music”. De blev professionelle i 2011 og har siden da optrådt i et hav af lande verden over. Senere på sommeren skal de i øvrigt på en større USA-turne, men inden da forkæler de os med nogle koncerter her i det nordjyske, blandt andet denne Fredag aften på Musik Under Trappen. The Ryan’s er et far & søn foretagende, som af og til også har gæsteartister med på scenen. Den irske musiktradition minder på mange måder om vores hang til folkemusik i Vendsyssel, så vi er sikre på at disse irere vil følge sig på hjemmebane tæt på Vesterhavet i Hirtshals. Hvilket repertoire The Ryan’s disker op med i teltet er vi faktisk ikke sikre på, men vi tør godt garantere at denne herlige fredag der traditionen tro trækker MANGE folk på havnen får en fantastisk indledning med dette irske band. The Ryan’s er: Paddy Ryan: Vokal, Banjo og Guitar – Jackie Ryan: Vokal og Guitar samt Tom Kelly: Guitar
Kl. 20.30: BITTER MOON
Hjørring-bandet Bitter Moon har heldigvis ryddet kalenderen, og har meldt sig klar til Musik Under Trappen igen iår. Med dem på scenen i teltet kan vi være 100 % sikre på en håndfuld erfarne nordjyske musikere, der har spillet sammen i flere år, og de gi’r den fuld gas med en smittende uforfalsket spilleglæde – blandet med lidt nordjysk humor fra scenen. Denne festlige fredag skal vi ha’ et hav af folk ud på dansegulvet, så hank bare op i din partner, og tag en bette dans i teltet.Bitter Moon har en god blanding af ældre og nye cover-numre af blandt andre: TV2 – Kim Larsen – Robbie Williams, Henning Stærk, Creedence, Gnags og meget meget andet. På scenen er: Danny Franklin: Vokal og Guitar – Tommy Jensen: – Bas/kor – Laust Orleman: Trommer og Kenneth R. Jensen: Keyboards
Kl. 21.30: BUSTER BAND
Fredagen fortsætter med et vaskeægte Party-band. Det bli’r festligt og farverigt når Buster Band går på scenen. Menuen står på nostalgi og ægte dansk 80ér musik, der leveres med sjæl, masser af nerve, musikalitet og smittende humør fra disse rutinerede musikere. Syng med på store hits som ”Afrika”, ”Ud Under Åben Himmel”, ”Vågner I Natten” og mange flere. Buster er: Monica Christiansen: vokal – Tommy Jensen: Bas – Danny Franklin: Guitar – Laust Orleman: Trommer – Kenneth Richardt Jensen: Keyboard og Søren Baggesen: Saxofon
Kl. 23.00: NO GOOD
Årets sidste band på Musik Under Trappen er Hirthals-bandet, der kalder sig for No Good. Det er 16. gang der bliver arrangeret Musik Under Trappen, og ja – det er såmænd også 16. gang at ”luk-og-sluk” orkestret hedder No Good. Denne aften har noget magisk over sig. Det er en aften, hvor langt over 1000 primært lokale borgere finder danseskoene frem og finder vej til vores store telt på Vesthavnen. Vi håber at også denne fredag bliver noget særligt. No Good leverer dansevenlig pop og rock-musik med både nye og gamle sange – helt tilbage fra 60’erne og helt frem til i dag. Man kan være 100 & sikker på en ting: Masser af fest og farver, glade mennesker, trængsel på dansegulvet og et humørsmittende band der gi’r sig fuldt ud. No Good stiller op i følgende opstilling: Peter ”Grønært” Andersen: Vokal og Guitar – Henrik Vestergaard: Guitar og Kor – Niels Viberg: Keyboards og Bas samt Søren Lund Nicolaisen: Trommer