Af Frank Tronborg
Formand 3F Skagerak
Vandværksvej 30
Hjørring
Kønt var det ikke, men vi skal nu heller ikke klage over resultatet af overenskomstforhandlingerne for Byggeriet.
Jeg var selv en del af forhandlingsudvalget og deler frustrationen mht. vores hovedkrav. Det var ikke kønt at se Dansk Byggeri groft udnytte situationen til egen fordel. Det bliver ikke glemt, og det skal de mærke næste gang.
Men ikke desto mindre stod vi i forhandlingsudvalget tilbage med tre muligheder;
- Fastholde vores krav om at hæve mindstelønnen og gå i konflikt.
- Sammenbrud i forhandlingerne og få en mæglingsskitse.
- Mulighed for at forhandle vores egen overenskomst.
Alle tre scenarier blev grundigt diskuteret i forhandlingsudvalget, og konklusionen var ret klar.
Valgte vi første scenarie, ville vi komme til at stå meget svagt pga. Corona-krisen.
Vi ville være blive gjort ansvarlige for, at varer ikke længere kom frem til butikkerne. At det sidste, der holder Danmark sammen og i gang i denne krise, ville blive lagt ned. Et tiltag regeringen nok heller ikke ville kunne acceptere særligt længe. Efter meget kort tid ville det med al sandsynlighed have udløst et regeringsindgreb – og med et helt ukendt og vilkårligt ”resultat” til folkene ude på pladsen. Et regeringsindgreb ville derudover med stor sandsynlighed være bundet i et bredt folketingsmandat med borgerlige stemmer, der ikke har mere i lønposen til arbejderne på deres dagsorden.
Valgte vi så det andet scenarie, ville vi have mulighed for at anbefale et nej, som nogle også gør nu, og med et nej vil vi ende i første scenarie, hvilket ikke er ønskeligt. En anden ting ved det andet scenarie, er, at vi ville få hele Industriforliget i sin fulde tekst. Har man læst protokollaterne fra industriens forlig, står det klart, at der ikke er meget, der passer særlig godt ind i byggeriet.
Derfor valgte vi tredje scenarie, hvor vi kunne forhandle vores egen overenskomst, og ja, det er korrekt, at vi ikke fik løftet bunden nok i dette scenarie, men vi fik en masse andet. Det fortjener faktisk også at blive nævnt, for det var ikk´ så ringe endda.
Vi fik jo en del mere end industriforliget. Fremhæves bør:
- vi kan ikke længere opsiges de første 8 uger, vi er syge.
- ret til 2×2 dages efteruddannelse for ALLE vores tillidsvalgte.
- forlænget fædreorlov med fuld løn (ikke sygeløn)
- udvidelse af vores arbejdsmiljøarbejde med Bambus
- særlig opsparing til elever på 1% hvert år plus en stigning på 1,7%
- pension til elever fra de er 18 år
- 6,3% på prislisterne for akkordarbejde
- SH-sats (søgnehelligdage) op på 12,9% uden mulighed for modregning (velkommen til 7. ferieuge i byggeriet)
- og alle de gode ting, der nu også var i industriforliget.
Og industriforligets grimme tidsler som vi bestemt ikke ønsker for byggeriets medlemmer, er væk. F.eks.;
- optrapningsordning på pension, fonde og SH-betaling for nye virksomheder.
- månedsløn hvor virksomheder kan tilbageholde op til 6 ugers løn.
- mulighed for at modregne procentstigningen i lønnen
- og meget andet der ikke kan bruges i Byggeriet.
Hvorfor stemme nej til det midt i en verdenshistorisk krise, hvor ingen kender vilkåret for byggeriet og alt andet på arbejdsmarkedet i nærmeste fremtid?
En bygningsarbejder der arbejder på minimalløn vil ikke opleve den store stigning i lønnen, og afstanden mellem top og bund vil desværre blive større. Fuldt indfaset vil der være tale om en lille stigning på over 21.000 kr. om året.
En bygningsarbejder, der arbejder på akkord ca. 250 kr. i timen, vil få en stigning på over 44.000 kr.
Vælger man at konvertere pengene til frihed, vil den 7.ferieuge være i hus, og der vil endda være penge til overs.
Lad os holde fokus på det, vi fik, i stedet for det vi ikke fik. Lad os stå sammen og rette skytset på Dansk Byggeris utilstedelige udnyttelse af arbejderne i en historisk krise og i stedet bakke op om vores forhandlere, der stod i et historisk svært dilemma.
