Fra North Carolina til Fortuna

Så er truppen til forårets slutspil i Gjensidige Kvindeliga og pokalkampe på plads hos Fortuna.

125

Med indgåelse af kontrakt med 25-årige Vicky Bruce falder puslespillet omkring Fortunas ligahold på plads.

Vicky kommer fra USA’s østkyst nærmere betegnet North Carolina.

– Vi har nu en stærk trup, godt besat på samtlige pladser. Jeg føler, at vi er godt rustet til at gå på banen i de meget spændende kampe, som ligger for her i foråret, siger Fortunas sportschef Peter Enevoldsen.

– Vicky er en rutineret spiller, der falder helt fantastisk godt ind i vores trup. Hun er alsidig og kan udfylde en lang række pladser. Hos os er det en plads i forsvaret, hun skal tage sig af, tilføjer Peter Enevoldsen.

Inden Vicky Bruce når fra North Carolina og frem til Fortuna i Hjørring, har hun spillet topfodbold på Cypern, Island og i Sverige.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments