Fra Fyn til Uggerby i fly for at se en lille, sjælden orkidé

Anne Rasmussen har sat sig for at se flest mulige danske orkidéarter. Med udgangspunkt på Fyn tager hun derfor rundt i Danmark i sit lille ultralight-fly.

1361

Anne Rasmussen arbejder til dagligt som travl sygeplejerske, men når hun har fri, så slapper hun af med bl.a. lystfiskeri og botanik. Hun manglede at se den sjældne orkidé hjertebladet fliglæbe, og via internettet blev hun opmærksom på, at den kunne findes i Uggerby Klitplantage.

Via Facebook kom en kontakt i stand med FlaskePosten’s skribent og fotograf Kurt Prentow, som vidste, hvor de sjældne blomster kunne findes. – Jeg kommer lige op til jer, sagde Anne, og da Kurt spurgte nærmere ind til det, sagde hun: – Jeg tager mit fly til Sindal Lufthavn. Som sagt så gjort, for Anne har nemlig et ultralight fly, som flyver på bilbenzin. Det bruger hun, når hun skal rundt i landet i forbindelse med sine fritidsinteresser – og i øvrigt også til ture til Sverige og Tyskland.

Kurt mødte op i Sindal Lufthavn, og så gik turen ud til de spændende blomster. Heldigvis blev de fundet, og så var Anne glad. Efter endt botanik-tur satte hun sig ind i sit lille fly og fløj hjem til Fyn – den lige luftlinje uden om vejarbejder og ferietrafik – og var hjemme til aften.

Anne er landet i Sindal og er klar til botanik-tur
Den fine Sindal Lufthavn er ikke overrendt, men alt ser fint og ordentligt ud
Anne betaler landingsafgift til flyveleder Ole, som samtidig med jobbet som flyveleder bl.a. også tager sig af betaling af landsngsafgifter.De to har haft radiokontakt under Anne’s indflyvning til lufthavnen
Check-in på Sindal Lufthavn. For nogle år siden gik en rute til København herfra.

 

Det fine område i Uggerby Klitplantage, hvor de sjældne orkidéer findes
Sådan ser den lille fine orkidé hjertebladet fliglæbe ud. Den er ikke særligt stor, men meget sjælden

Efter turen til plantagen blev der også tid til en tur til strandsumpen ved Uggerby Strand,, hvor Anne var vildt imponeret over de mange spændende planter

 

Strand-tusindgylden på Uggerby Strand
Orkidéen sumphullæbe på Uggerby Strand
Måske er det én af de største bestande i Danmark af sumphullæbe, der findes på Uggerby Strand

Fotos: Kurt Prentow

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments