Fotos af nøgne vinterbadere lukkede TV2 Nords side på Facebook

Den nordjyske fjernsynsstation fik søndag lukket for opslag på deres side, fordi de havde vist nøgne vinterbadere fra Skagen.

11

Hos FlaskePostens samarbejdspartner TV2 Nord skruede de op på max, da de i fredags dækkede Skagen Vinterbader Festival. I deres udsendelse om aftenen sendte de således en længere reportage fra den våde festival. For at reklamere for indslaget viste de om formiddagen billeder af vinterbaderne på deres side på Facebook.

Det førte søndag til, at deres side blev blokeret for nye opslag. Tv2 Nord fik besked om at rydde op i billeder af vinterbadere uden en trævl på kroppen. I 24 timer måtte de derfor se sig henvist til skammekrogen og gennemgå hele deres arkiv på Facebook for bar nordjysk hud, inden der igen blev åbnet for opslag på Facebook.

Den episode vil vi på den lokale webavis have i frisk erindring, når vi den 13. og 14. februar skal dække vinterbadereventen Vilde Vikinger her i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments