Forvaltningens 10 tricks som værn mod enfoldige politikere

Af Jens Peter Hansen

Byrådsmedlem for Venstre
Randers Kommune

Det er egentlig ikke særlig betryggende, at en organisation som Randers kommune med en omsætning på 7.6 mia.  ledes af en bestyrelse, der er sammensat bl.a. ud fra, hvor vellidte de er, hvor de bor og evnen til at sige det, som mange gerne vil høre.

Sådan er det, og det er demokratiets vilkår. Heldigvis har vi masser af dygtige djøffere, der som ansvarsfulde embedsmænd sørger for at skærme borgerne mod enfoldige beslutninger fra politikere, som borgerne selv har valgt.

Selvfølgelig er det politikerne, der bestemmer, og som har ansvaret. Men det kan jo blive rigtig svært at drive og udvikle kommunen, såfremt politikerne ikke ledes på rette spor og skærmes mod konsekvenserne af deres egne følelsesmæssig funderede beslutninger.

Disse 10 tricks – i uprioriteret orden – hjælper forvaltningen med at skærme borgerne mod enfoldige beslutninger fra politikere

1. Sæt sagen på et lukket punkt, så politikerne ikke udsættes for pres af borgere eller spørgsmål fra medier. Enhver djøffer ved jo, at ti højlydte borgere støttet af avis overskrifter, snildt kan trumfe forvaltningens rationelle argumenter i politikernes bevidsthed.
2. Lav kun en indstilling pr. sag. En som ofte stensikker vej til sikring af, at politikerne træffer den rigtige beslutning.
3. Glem i første omgang en ubelejlig sag, som en politiker ønsker medtaget på dagsordenen. Når forglemmelsen opdages, sættes sagen på en særskilt tillægsdagsorden, som hverken borgere, medier eller de øvrige politikere får øje på.
4. Lav sagsfremstillinger, hvor tunge og gode argumenter bringes i spil, selv om disse ikke relaterer sig til den konkrete sag. Som regel noterer politikerne ikke en sådan manglende sammenhæng.
5. Forhold, der måske kan afspore enfoldige politikere fra den rette kurs, kan med fordel præsenteres mundtligt på udvalgsmødet, så politikerne ikke får tid til at sætte sig ind i forholdet.
6. Ved præsentation af sager med offentlige høringer bør der alene vedlægges originale høringssvar, når disse formodes ikke at give anledning til overvejelser hos politikere. Ellers skal man blot skrive præsentere høringssvar som et sammenskriv udarbejdet af forvaltningen.
7. Lad være med at belemre politikerne med besvarelse af spørgsmål fra andre myndigheder. Det kunne jo resultere i udmeldinger, der ikke flugter med forvaltningens planer og prioriteringer.
8. Glem sagen – det går nok over. Skulle det ske, at politikerne træffer uhensigtsmæssige beslutninger, kan man vente med at implementere beslutningen, der måske ligefrem glemmes af politikerne.
9. Glem at svare på spørgsmål fra politikerne. Mange gange er politikerens succeskriterie at kunne fortælle borgeren at ”jeg har stillet spørgsmålet”, og derfor lægger politikeren måske ikke mærke til, at der ikke blev leveret et svar.
10. Sørg for at servere godt med mad og drikke – så bliver politikerne medgørlige.

Min oplevelse efter mange år i kommunalpolitik er, at forvaltningen er blevet rigtig dygtig til at bruge ovennævnte trick – eller er det mon blot min erfaring, der gør, at jeg har øje for, hvordan forvaltningen samvittighedsfuld beskytter borgerne mod os politikere?