Fortuna vandt lokalopgøret over AaB

Kvindernes pokalturnering bød onsdag på et nordjysk opgør mellem de professionelle fra Fortuna Hjørring og 1. divisionsholdet AaB.

92

AaB’s kvinder tørnede onsdag sammen med de forsvarende pokalmestre fra Fortuna Hjørring. En kamp, der var forventet at ende med storsejr til vendelboerne.

Hjørringenserne fik også sejren med hjem, men med slutstillingen 2-0 til Fortuna Hjørring blev det ikke den målfest, der var forventet.

Begge hold placerer sig i toppen af hver deres liga. Fortuna Hjørring er på en delt førsteplads i Gjensidige Kvindeligaen, mens AaB er øverst på pointskamlen i 1. division. Onsdag eftermiddag mødte de to hold hinanden i Sydbank Kvindepokalen.

En pokalkamp, hvor AaB formåede at holde skansen mod storesøster-holdet i en tæt kamp med spænding til det sidste.

Kampens første mål blev scoret efter 23 minutter af Agnete Nielsen fra Fortuna Hjørring. I anden halvleg var spillet længe jævnbyrdigt, indtil Fortunas Sarah Thrige skød bolden i mål i det 80. minut.

Dermed sikrede hun slutstillingen 2-0 til Fortuna Hjørring.

– Man kan godt mærke, at vi er vant til at spille i et hurtigere tempo. Vi vel også gerne i fysiske dueller, og der synes jeg egentlig, at vi er godt kørende i dag. Jeg synes, det er meget fortjent, at vi vinder, siger Sarah Thrige fra Fortuna Hjørring efter kampen.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments