
Klokken 20.00 onsdag aften lægger Hjørring Stadion græs til en uhyre vigtig kamp for kvinderne fra Fortuna Hjørring.
I UEFA Womens Cup, der er Champions League for kvindehold, skal det nordjyske hold møde italienske ACF Fiorentina.
Fortuna Hjørring tabte den første kamp af de to kampe, hvor italienerne løb med en 2-1-sejr.
Cheftræner Brian Sørensen er i fortrøstningsfuld forud for onsdagens kamp.
– Nu kender vi Fiorentina. Vi ved, hvad de kan, og hvad de står for. Det forholder vi os til, og der er en vilje til sejr blandt spillerne. Så jeg tror på, at vi lever videre i Champions League efter onsdag, siger cheftræneren.
Det koster 50 kroner at komme ind og se aftenens kamp på Hjørring Stadion. Personer under 18 år har gratis adgang
Billetterne skal afhentes på Hjørring Stadion senest en time inden kampstart klokken 20.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.