Fortuna kæmper for pokalsejr mod VSK Århus

Fortuna møder VSK Århus på Nord Energi Arena med en 1-0-sejr i bagagen.

34
Foto: Jess Mejdahl Madsen.

Fortuna kan klare sig med et uafgjort resultat, men der skal kæmpes for sejr, når det går løs i den anden kamp i pokalturneringens semifinale mod VSK Århus. Fortuna har fordel af hjemmebane på Nord Energi Arena søndag kl. 14.

– Vi er halvvejs i cup ‘ens semifinale, og fører altså med 1-0. Vi vil dog betragte det, som vi starter kampen fra 0-0 og fra start sætte VSK under pres, siger Fortunas Cheftræner Carrie Kveton.

– Alle spillere er hjemme. De fleste har været på internationale opgaver for såvel de danske som for andre nationers landshold. Så, de er alle yderst motiverede og klar til at yde deres bedste.

Kampens nøgleord er tempofyldt spil og is i maven. Vi skal simpelt hen kæmpe for at løse billetten til pokalfinalen!

Det er ikke alene Carrie Kveton, der er opsat på sejr. Den indstilling ligger hos hele truppen, som bl.a. tæller to spillere, der kan få debut, nemlig unge 16-årige Sofie Lundgaard, og norske rutinerede 27–årige Laila Himle, der er hentet til Fortuna fra den norske Topserieklub Sandviken IL.

En sejr over VSK vil lune, men det bliver på ingen måde en let opgave. VSK har ofte drillet Fortuna, man det bør ikke ske i denne vigtige kamp, slet ikke, hvis Fortuna skal nå årets mål, nemlig at vinde “the double”.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments