Fortuna Hjørring vandt sikkert 7-0 i Thisted

FC Thy-Thisted fik på eget græs smæk med 0-7 i en kamp, hvor der aldrig var tvivl om noget.

89

En helt igennem koncentreret præstation gav Fortuna 7-0- sejr med hjem fra Thisted

Lørdagens kampe i 3F-ligaen afslørede den enorme forskel, der er mellem top og bund i 3F-ligaen.

Topholdene – Fortuna og Brøndby – forlod henholdsvis banen i Thisted med en sejr på 7-0 og banen i Odense med en sejr på 10-1.

Det betød at den indbyrdes placering i ligaen er uændret. Brøndby fører med 19 points mens Fortuna på andenpladsen har 17 points. Tre points efter følger BSF, der vandt lørdagens kamp mod B93 med 2-1.

For Fortuna var det en yderst kærkommen sejr. Ikke blot pga. de mange scoringer, men i lige så høj grad fordi, holdets koncentrationsevne blev demonstreret.

– Tidligere har vi haft lidt besvær med at komme i gang, men i Thisted kom vi hurtigt ud af starthullerne. Koncentration var udpræget, og den holdt kampen igennem. Det er opmuntrende, siger assistenttræner Peter Enevoldsen.

– Thisted havde én chance i kampens begyndelse blev det det ikke rigtig til noget. Til gengæld spillede vi os pænt til chancer og udnyttede dem fornemt.

Vi komme længere og længere frem på banen i takt med, at trætheden meldt sig hos Thisted.

Vi havde et par brændte chancer, så sejren kunne være blevet større, men 0-7 er meget tilfredsstillende.

Peter Enevoldsen har hidtil vurderet Thisteds chancer i ligaen ret højt, og han har ikke mistet troen på thyboerne.

-De overgår stadig såvel Odense som B93, men dagens store nederlag – i øvrigt deres første på hjemmebanen – var uundgåeligt, da vi toppræsterede, slutter Peter Enevoldsen.

Og Fortuna-spillerne ydede altså størst tænkelige koncentrationsindsats, samtidig med, at der blev plads til en debut.

Det var 18-årige Cecilie Christensen, der med små 20 minutters spilletid tilbage rykkede på banen. Cecilie fik lejlighed til at demonstrere sit talent, som hun i de seneste to år har udviklet på Dana Cup Academy og Fortunas U18 hold. Cecilie kom til Fortuna fra Vejle Boldklub, og hun tegner sig allerede nu for 11 kampe på de danske U16 og U17 landshold.

Cecilie har udviklet sig til en inspirerende angrebsspiller, som Fortuna håber at få glæde af i de nærmeste år.

Kampen i tal:

Udskiftninger

Thisted: 62. minut ud Freja Klitgaard ind Rikke Dybdahl, 71. minut ud Lotte Haaning ind Caroline Kær, 87.minut ud Agnete Marcussen ind Jane Andersen.

Fortuna: 58. minut ud Sanni Franssi ind Ida Guldager, 58. minut ud Frederikke Thøgersen ind Sofie Karsberg, 72. minut ud Caroline Møller ind Cecilie Christensen.

Gult kort til Sofie Karsberg, Fortuna i 68. minut

Kampens dommer Morten S. Nielsen linjedommere Fie Bruun og Mads Steensgaard.

Kampens målscorere:
23. minut 0–1 Sanni Franssi
34. minut 0–2 Sara Holmgaard
41. minut 0–3 Florentina Olar
54. minut 0–4 Tamires
58. minut 0–5 Tamires
72. minut 0–6 Caroline Møller Hansen
77. minut 0–7 Ida Schilling Guldager

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments