Fortuna Hjørring tæt på DM

Fortuna Hjørring kom med sejren hele otte point foran mestrene fra den københavnske vestegn

139

Fortuna Hjørrings fodbolddamer spillede en flot kamp og vandt den vigtige udekamp i Brøndby søndag med 2-1 og tog dermed et stort skridt skridt nærmere et dansk mesterskab.

Karoline Smidt Nielsen bragte vendelboerne foran 1-0 efter 37 minutters spil, og tre minutter senere udlignede Ria Öling for Brøndby.

Det utroligt vigtige sejrsmål blev sat ind af Fortuna Hjørrings Nevena Damjanovic i kampens 52. minut.

Brøndby sidder lige nu på mesterskabet, men Fortuna Hjørring kom med sejren hele otte point foran mestrene fra den københavnske vestegn. Fortuna Hjørring har 25 point efter fem kampe i slutspillet, hvor der resterer fem kampe. Brøndby har 17 point.

Fortuna Hjørring spiller igen lørdag den 12. maj klokken 13.00 på udebane mod Kolding Q, der er et af rækkens bedre hold.

Søndag den 20. maj spiller Fortuna Hjørring på hjemmebane mod Odense Q og igen på hjemmebanen Nord Energi Arena den 27. maj klokken 13.00 mod VSK Aarhus.

Den 3. juni klokken 14.00 spiller holdet på udebane mod Ballerup-Skovlund (BSF), og så slutter sæsonen lørdag den 17. juni klokken 15.00 i Hjørring mod Brøndby.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments