Åleforskerne over hele Europa, venter derfor spændt på hvor meget åleyngel, der kommer tilbage til Europas kyster fra ynglepladserne i Sargassohavet ud for Nordamerikas kyster.
Fra slutningen af 1970’erne og tredive år frem faldt mængden af åle-yngel år for år, men for ca. 10 år siden vendte udviklingen pludseligt, og siden er mængden af åleyngel ikke faldet, men tværtimod steget. Opgørelser fra 2018 og 2019 bekræfter denne positive udvikling.
- Glasål blev i 2018 og 2019 målt til at udgøre under 9 % i Sydeuropa og under 2 % i Nordsøen af den mængde glasål, som kom til Europas kyster, som gennemsnit i perioden 1960-1979.
- Glasål er åleyngel på det stadie i ålens udvikling, som kommer efter det helt tidlige larvestadie. Selvom tallene er meget lave, er der tale om mere end en fordobling, i forhold til laveste niveau i 2011.
- gulål, som er udviklingsstadiet efter glasål, er tallet noget højere. Det skyldes, at gulålene registreres, når de vandrer forbi opstemninger i åer og søer og typisk består af flere årgange. I 2019 målte forskerne en opgang af gulål i ferskvand, som udgjorde 26,4 % af niveauet i 1960-1979 og i 2011 var tallet knap det halve 15,5 %.
EU’s genopretningsplan for ålebestanden har nu været i kraft i over 10 år og i hele Europa er der taget en række tiltag for at få flere voksne ål til at vandre ud til gydepladserne.
Udviklingen for ålebestanden er vendt, men på grund af ålens lange generations-tid på 4 til 7 år i Sydeuropa og 10 til 20 år i Nordeuropa skal man være forsigtig med at løfte armene i triumpf. Men der er stadigvæk langt til målet.
Danmark har også en genopretningsplan for ålebestanden, som administreres af Ministeret for Miljø og Fødevarer, mens udviklingen i ålebestanden i Dannmark, overvåges af DTU Aqua.
Mindst mulig påvirkning anbefales
Hvert år samles åleforskere fra DTU Aqua og andre forskningsinstitutioner i Europa til Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), for at bearbejde indsamlede data for udviklingen i ålebestanden. Tal baseret på data fra 59 udvalgte målestationer over hele Europa formulerer forskerne ICES’ rådgivning til myndigheder og politikere for, hvordan ålebestanden set fra en biologisk synsvinkel bør forvaltes i 2020.
ICES’ anbefaling har nærmest været uændret siden g2000 og lyder »i henhold til forsigtighedsprincippet bør alle menneskeskabte påvirkninger inklusive fiskeri, vandkraft, pumpestationer og forurening holdes så tæt på nul som muligt i 2020«.
EU’s forvaltning af ålebestanden
Senest blev der indført et tre måneders fiskeristop for fiskeriet i 2018 og sidst i 2019, er der indført et tre måneders fiskeristop i saltvand for både erhvervsfiskeri, fritid- og sportsfiskeriet.
Imidlertid er det langt fra fiskeriet, som begrænser gydebestanden. Ål der bliver knust i pumper og i vandkraftturbiner udgør hele 47%, rundt om i Europa, hvor fiskeriet er en ganske ubetydelig faktor hvor den mængden udgør 3% i saltvand, og lystfiskerne tager 9% af bestanden, siger beregninger.
Hvordan beskytter/forvalter EU ålebestanden?
Nedgangen i mængden af glasål har betydet, at EU har vedtaget en europæisk genopretningsplan for ål, der sigter mod at beskytte og styrke ålebestanden. Læs mere om den danske forvaltningsplan for ål og perspektiverne for genopretning af bestanden.
Mere information om ålens biologi:
Hvis man gerne vil øge mulighederne for at fange ål i søer, er der flere ting man kan gøre:
Kilde: FiskeriTidende.
