I forbindelse med, at man fra kommunens side besluttede at lukke Havbakken og gøre byens plejehjem til ældreboliger, er der opstået et rygte om, at gudstjenesterne også holdt op. Men selvfølgelig fortsætter de med at holde gudstjeneste, så længe der bor folk, der har lyst til at samles med præst, organist og kirkesanger, samt de gode frivillige kræfter, der også før lukningen har gjort det muligt at holde gudstjenester på Havbakken.
– For sådan er kirken altid til stede, der hvor der er en menighed, der gerne vil holde gudstjeneste. Sådan har den kristne kirke altid fungeret, lige siden de første menigheder opstod for knap 2000 år siden. Menigheden kalder på det menneske, de gerne vil have, skal være deres præst, når de holder gudstjeneste. I vores del af kirken har vi gjort valget af præst til en del af det demokratiske system, sådan at man i menigheden vælger et menighedsråd, der igen sættes til at vælge eller kalde, som det hedder i kirken, den præst, som man gerne vil have skal komme fungere som præst for een, fortæller sognepræst Sara Dommerby Toft.
– Jeg er rigtig glad for, at jeg blev kaldet til Tornby og Vidstrup for to år siden. Og heldigvis er der stadig mange der kalder hver søndag, når vi holder gudstjeneste, hver gang, der er et barn, der skal døbes, unge mennesker, der skal konfirmeres, et par, der skal vies, et menneske, der skal begraves eller bisættes, og ikke mindst når vi holder gudstjeneste hver 14. dag på Havbakken. Man kan også kalde på en præst, hvis man har brug for en samtale med et menneske, der har tavshedspligt og som gerne vil vende livets små og store spørgsmål med én. Det kaldes i kirkens smukke sprog for sjælesorg, fastslår Sara Dommerby Toft.
Den lokale sognepræst har da også været trist og forstemt over det ifølge hende helt igennem klodsede forløb, som beboere, pårørende og personale har været udsat for på Havbakken. Samtidig har sognepræsten mærket et sammenhold og en stor omsorg og hensynsfuldhed mellem de mennesker, der er knyttet til stedet – og angiveligt også en dejlig sort humor, man så ofte kan finde overskud i, når man rammes af modgang.
– Det giver håb. For vi mennesker rummer meget godt, og selv i krisetider, når alt håb ellers synes at være ude, så spirer det gode frem imellem mennesker. Netop derfor er der grund til at holde gudstjeneste; for at takke for livet og de mennesker, vi har fået at leve livet med. Og for at møde Guds nærvær, når vi sørger eller lider. Vi holder gudstjeneste for at møde den kærlighed, der strømmer fra Vorherre og som bærer os igennem både lyse og mørke dage i livet, tilføjer Sara Dommerby Toft.
– Så længe der bor mennesker på Havbakken, der har lyst til at samles til gudstjeneste, holder vi derfor fast i gudstjenesterne. Hvordan de kommer til at spænde af afhænger af, hvad folk gerne vil have, slutter sognepræsten i Tornby.
Kilde: Lokalbladet VI-TO.
