Fortsat forrygende fremgang hos Jansen’s Rengørings Service

Fortsat forrygende travlt efter et hektisk 2016 hos Jansen's Rengørings Service, der har base i Bindslev, men i dag dækker Nordjylland fra Skagen til Hobro.

11

Det var et stort spring, da Else Jansen sagde job op og for snart to år siden startede i Jansen’s Rengørings Service.

Kunne det nu bære, var en af de mange tanker dengang. Det var dog en nødvendighed i takt med, at firmaet voksede.

Else tager sig i dag af alt det administrative, koordinering af opgaverne og tilbudsgivning, men er også selv med ude at gøre rent.

– Medarbejderne sætter stor pris på, at vi selv er i marken, da vi altid ved, hvad der rører sig, fortæller direktør John Jansen.

Både John og Else Jansen nyder, at firmaet er flyttet til det gamle posthus i Bindslev, hvorved privatsfæren og jobbet er blevet adskilt.

jansens_rengoeringsservice_3

Der kommer da også flere og flere erhvervskunder til både her i Vendsyssel og i Aalborg. Virksomheden afsluttede fire store projekter med nybyggeri lige inden nytår.

jansens_rengoeringsservice_1

– Typisk er der fire til seks medarbejdere i gang samme sted på disse projekter. Når vi er flest, er vi mellem 15 og 20 medarbejdere, forklarer John.

Efter Elses indtræden har de ansat yderligere et par medarbejdere. For to år siden investerede de desuden i et rentvandsanlæg, som står stationært i en af firmabilerne. Der kan være 350 liter vand på anlægget.

– Vi kan fra jorden uden brug af stige pudse i 15 meters højde. Vandet er ultra rent efter at være blevet filtreret igennem systemet, forklarer John.

År 2017 tegner også særdeles godt, idet den første større kunde allerede er påbegyndt og næste opstart er på vej.

– Vi forventer også at skulle ansætte en mere i nær fremtid. Uden vores stabile og dygtige medarbejdere kunne det heller ikke lade sig gøre, supplerer Else.

jansens_rengoeringsservice_2

Mange medarbejdere tager gerne ekstra timer, men brænder det helt på i ferier, får ægteparrets to drenge på snart 18 og 20 år også lov til at svinge støvsugeren.

Virksomheden dækker i dag et område fra Skagen til Hobro.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments