Fortsat fald i antal fiskefartøjer

Antallet af store fiskefartøjer over 40 meter er kun øget med fire fra 2010 til 2016, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

25

Med en forøgelse på fire styk fra 2010 til 2016 er andelen af fartøjer over 40 meter kun øget med en halv procent, skriver FiskeriTidende.

Det er Landbrugs- og Fiskeristyrelsens registrering af fiskefartøjer, der er grundlaget, og den viser, at der i 2010 var 29 fartøjer over 40 meter og i 2016 var tallet 33.

Det er dog fortsat de mindste fartøjer, der er flest af i dansk fiskeri. Mere end 8 ud af 10 fartøjer er således under 10 meter, og andelen er således øget fra 77,4 procent i 2010 til 79 procent ved årsskiftet mellem 2016 og 2017.

Hvis man kigger på det samlede antal af fiskefartøjer, så er der i perioden fra 2010 til 2016 sket et fald på 547 fiskefartøjer svarende til et fald på 20 procent.

Fremgang i Jylland

Når man deler fartøjerne op på de fem regioner, så er det ikke overraskende, at der er en stigende andel af fiskefartøjer i Midt og Nordjylland, der tilsammen rummer over halvdelen af de danske fiskefartøjer.

Læs hele artiklen her: FiskeriTidende

Foto: Preben Michael Rønn Andersen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments