Fortsætter udvikling i Fortuna

Tvillingerne Karen og Sara Holmgaard bliver i Fortuna, hvor de fortsætter udviklingen af deres enorme fodboldtalent.

83

De to 19-årige tvillinger Karen og Sara Holmgaard kom til Fortuna fra Vejle for mindre end et år siden, og de har siden gennemgået en udvikling, som klubben og 3F-holdets tilhængere glæder sig over.

Det viser sig, at de to er i besiddelse af et talent, som de er indstillet på at udvikle endnu mere, og selv mener de, at det sker bedst i de rammer, Fortuna skaber. Derfor har elitechef Jacob Larsen forlænget kontrakten med de to.

Det er ikke udelukkende Fortuna, der har glæde af Karen og Sara Holmgaard. Begge repræsenterer Danmark på landsholdet.


Karen kæmper fortsat videre for Fortuna.

Indtil dato er Karen et lille skridt foran sin søster. Hun har været på banen i 26 kampe på Fortunas 3F-hold, og fem gange har hun spillet for det danske A-landshold, hvor landstræner Lars Søndergaard har udtrykt stor anerkendelse af Fortuna-spilleren. I alt 35 gange har Karen spillet på et dansk landshold.

Sara har 20 kampe på Fortunas hold, og hun har i alt 41 landskampe bag sig. Sara har endnu debuten på a-landsholdet til gode, men der hersker ikke tvivl om, at den kommer. Hun har således ikke færre end 22 kampe på U19-landsholdet bag sig, hvor hun demonstrerer, at hun er en spiller alvorligt på vej frem.


Sara spurter som sin tvillingesøster videre for Fortuna.

På Fortunas hold præsterer begge tvillinger optimalt. De har sammen flere specialiteter eksempelvis høje indlæg kombineret med et afsluttende hovedstød. Samtidig er de begge spillere, der magter at kæmpe for holdet, hvor de bidrager til etableringen af et yderst positivt miljø omkring Fortunas 3F-hold.

Samtidig er de et par holdkammerater, der leverer en topindsats på det positive sociale område, hvilket medvirker til en styrkelse af Fortuna Hjørring, hvor man glæder sig til at følge tvillingernes fortsatte udvikling.

Foto: Jess Madsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments