Fortsættelse af en opmuntrende flot stime for Vendsyssel FF

Det blev til endnu en god søndag aften på Nord Energi Arena. Endnu tre point blev sat ind på kontoen – og det endda selvom præstationen fra vendelboernes side aldrig nåede sit højdepunkt.

223
Foto: Arkiv.

Det lignede fra start af en kamp, hvor vendelboerne skulle halse bagefter i næsten alle spillets facetter. Gæsterne fra HB Køge var dominerende i det meste, og tiltvang sig også en hel del chancer i kampens indledning.

Men Vendsyssel FF kan takke Peter Friis Jensen for meget. Han er en utrolig sikker skanse, og redder os en del gange i aftenens kamp. Nå ja, så har jeg en lille blunder, hvor han ikke får skilt sig af med bolden tids nok, så gæsternes Martin Koch Helsted får tacklet bolden i kassen, men det skal ikke overstråle endnu en solid præstation fra Friis’ side. I de døende sekunder af kampen er han helt nede og afværge en god afslutning i en hektisk slutfase.

En slutfase, hvor vendelboerne ellers kunne have punkteret kampen fuldstændig. Wessam Abou Ali, der havde svære arbejdsbetingelser og ikke kom frem til meget, men i stedet kvitterede med en forbilledlig arbejdsindsats, fremtvang to straffespark i kampen. Begge gange skulle Ali Messaoud tage sig af tjansen med at sparke den i kassen. Det lykkedes fint første gang, hvor han fikserede Kevin Mendoza i målet til den forkerte side, men anden gang – i kampens 90. minut – sparkede han over mål. Og så lugtede HB Køge det ene point.

Men det fik de ikke. Og det skyldtes en god holdpræstation, hvor den blev kriget hjem. Kampens spiller, Lasse Steffensen, er en meget, meget stærk spiller i luftduellerne. Han vandt vel stort set alle sine i dag, og det var stærkt medvirkende til, at HB Køge ikke fik udbytte af det pres, de lagde i slutningen af kampen.

På midten var Jelle van der Heyden igen en sikker mand med bolden. Den hollandske midtbanespiller er utrolig klog – han kommer sjældent i problemer og skiller sig fornuftigt af med den. Og hvis han endelig skulle miste den, så sætter han i et hidsigt pres og erobrer den næsten altid tilbage igen med det samme. En sand fornøjelse.

Det var som sagt ikke nogen særlig god præstation i dag. Til det lavede vendelboerne lidt for mange fejl og fik ikke spillet sig helt ud. Men det er rart at vide, at Vendsyssel FF kan hive tre point hjem på trods af det – og så endda mod et rigtig godt HB Køge-hold, der nok skal få skrabet point sammen i den her række. Også nok til, at de kommer til at blande sig i toppen.

Vi tager den lige igen ??????

Gepostet von Vendsyssel FF am Sonntag, 29. September 2019

Næste opgave for Vendsyssel FF? En stille og rolig kamp i Sydbank Pokalen mod FC Nordsjælland.

Matchfacts, NordicBet Ligaen, 11. runde

Vendsyssel FF – HB Køge 2-1 (1-1)

Mål: 0-1 30. min Martin Koch Helsted, 1-1 33. min Emmanuel Ogude, 2-1 62. min Ali Messaoud (str.)

Advarsler: 13. min Martin Vingaard (HBK), 45. min Emmanuel Ogude, 48. min Christian Overby (HBK), 50. min Tiémoko Konaté, 61. min Kevin Mendoza (HBK), 90. min Rasmus Vinderslev

Tilskuertal: 1121

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-2): Peter Friis Jensen – Søren Henriksen, Lasse Steffensen, Andreas Kaltoft, Jakob Blåbjerg – Tiémoko Konaté, Jelle van der Heyden (72. Rasmus Vinderslev), Morten Knudsen, Emmanuel Ogude – Ali Messaooud, Wessam Abou Ali

Startopstilling, HB Køge (4-4-1-1): Kevin Mendoza – Mark Gundelach, Jean Claude Bozga, Matthew Briggs, Christian Overby (85. Magnus Wørts) – Liam Jordan, Tobias Christensen (65. Stephan Petersen), Martin Vingaard, Jubril Adedeji (65. Jakob Johansson) – Magnus Haüser – Martin Koch Helsted

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments