Hjørring Kommune har i PLUS15 og Kommuneplan 2016 fokus på at styrke områdebyerne, som sammen med Hjørring er den overordnede drivkraft for bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen. I samarbejde med borgerne og øvrige interessenter arbejdes der med områdefornyelse og andre tiltag, som skal bidrage til, at byernes kvaliteter og potentialer udfoldes og bringes byernes i spil.
Hirtshals er kommunens næststørste by og spiller en særlig rolle på grund af sin store, driftige færge- og skerihavn, der har udviklet sig til et stærkt erhvervsmæssigt vækstområde i kommunen med regional betydning.
Kommunen k i august 2015 tilsagn om reservation af en udgiftsramme på 4.5 mio. kr. til områdefornyelse i Hirtshals. Suppleret med kommunens andel er det samlede budget for områdefornyelsen 13.5 mio. kr.
Områdefornyelsen skal bringe Hirtshals mange potentia- ler i spil og gøre det til en by med et interessant samspil mellem bymidten og havnen. By og havn skal så at sige nde hinanden igen. Det skal ikke ske på bekostning af havnen, men ved at byen opgraderes så den bliver mere synlig og der skabes forbindelser, som binder byen sammen med havnen og det omgivende landskab med strand og klitlandskab. Målet er at styrke Hirtshals som en god bosætnings- og leveby, hvor hverdagslivet i byen, turismen og livet på havnen nyder gavn af hinanden og øger byens attraktivitet.
Byfornyelsesprogrammet er udarbejdet i forbindelse med en bred inddragelse og et tæt samarbejde med byens borgere, foreninger og erhvervsliv samt Hirtshals Havn.
Der er en fantastisk interesse i Hirtshals for at engagere sig i områdefornyelsen og en stor lyst til at bidrage til en positiv udvikling. Det store engagement er udtryk for en stor kærlighed til byen og havnen og den særegne, autentiske stemning og fysik.
Hirtshals er udfordret, men den rummer også et særligt, lokalt drive og en vilje til at se muligheder og få tingene til at ske. Sammen med byens mange stedbundne kvaliteter giver det Hirtshals nogle interessante potentialer i forhold til både erhvervsudvikling, bosætning og turismemæssigt.
BYEN PÅ KANTEN AF HAVET
Hirthals 100 år efter
Hirtshals er på mange måder et særligt sted med sin ot- te beliggenhed på kanten af havet og med en moderne og pulserende havn. Det af og til barske klima med stærk blæst, der kommer ind over byen fra havet og den knappe vegetation, er med til at give byen dens særlige kararakter. Men også fantastiske dage med blikstille hav og salt luft, der ilter og fornyer, kendetegner Hirtshals. Byen har sin egen karske og upolerede charme og en befolkning hvor mange stadig, omend på forskellig vis, føler en tilknytning til havet og naturen.
Hirtshals er en ung, planlagt by, som er vokset omkring havnen og adgangen til havet. I 1919 vandt Steen Eiler Rasmussen og Knud Christensen Danmarks første arkitektkonkurrence for en hel by, hvor der på det tidspunkt kun var et skerleje, et par veje i marehalmen og godt en snes huse. Staten havde besluttet at bygge en havn her og ville skabe finansieringen til den ved salg af jord til den nye by, som Steen Eiler Rasmussen og Knud Christensen havde tegnet.
Masterplan for byen var stort tænkt, moderne og havde fokus på infrastruktur, opdeling af byens funktioner og en stram arkitektonisk helhed. Det var en idealistisk plan. Men virkeligheden og udviklingen i Hirtshals blev en anden; byen voksede sig aldrig så stor som tænkt, og masterplanen kan i dag kun fornemmes i byens vejnet, funktionerne i byen ligger spredt og de bygningsregulerende bestemmelser blev aldrig overholdt. Det blev ikke muligt at realisere planen, og Hirtshals har ikke fået den bebyggelsesstruktur og arkitektur, som planen lagde op til.
Hirtshals har ikke købstadens idyl med karakterfulde gader, torve og pladser eller en stor bygningsarv. Men den har sin unikke placering ved Skagerrak, hævet over havnen og havet. Byens hjerte og centrale mødested Den grønne Plads ligger som en anderledes pladsdannelse på
kanten mellem by og havn og har byens bedst beliggenhed med panoramaudsigt. Det er her borgere, turisterne og andre mødes, slår sig ned og drikker en kop kaffe eller bare nyder udsigten fra en bænk.
Hirtshals ligger i tre nivauer, som er adskilt af grønne skrænter, der giver byen dens særlige landskabelige træk. Bymidten er markant hævet over havet, og som besøgende i Hirtshals, bliver man grebet af udsynet fra kanten af byen udover stranden, havet og havnen. Det er stort, enkelt og stærkt.
Havnen er byens livsnerve og fortsat en vigtig del af byens identitet. Det uanset, at udviklingen har betydet, at der ikke længere er den samme gensidige afhængighed som oprindeligt, hvor byen primært levede af havet, og virksomhederne på havnen primært rekrutterede sin arbejdskraft i lokalområdet. Byens eksistensgrundlag har ændret sig, men det autentiske og særegne miljø i Hirtshals ndes stadig i kraft af havet og havnen og er en vigtig del af byens tiltrækningskraft; både på lokalbefolkningen og turister.
Den moderne havns vækst har påvirket Hirtshals bys udvikling markant i kraft af store infrastrukturelle anlæg, som i dag automatisk leder trafikanterne sydfra direkte til havnen og færgeterminalerne. Byen er på nogle områder blevet sekundær i forhold til havnen, og mens den beskrives med fremgang og vækst, er fortællingen om byen knap så opløftende.
Havet og naturen i og omkring Hirtshals, motorvej og tog til døren samt de mange færgeforbindelser betyder, at Hirtshals har noget anderledes at byde på; et potentiale som kan foldes mere ud i forhold til bosætning, turisme og et moderne friluftsliv.
Hirtshals er ikke længere den driftige handelsby, som folk tog til for at shoppe og gøre en god handel. I dag er det i høj grad en stærk dagligvarehandel, som tiltrækker turister fra færgerne og de store sommerhusområder og dermed bidrager væsentlig til omsætningen i byen. Udvalgvarehandlen har det derimod svært og kæmper med en lang række problemer, som det ses i mange andre provinsbyer af tilsvarende størrelse.
Hirtshals har en række store events af national og regional betydning, som er med til at sætte byen og området på landkortet. I 2017 er Naturmødet afholdt for anden gang i Hirtshals og er blevet så stor en succes, at det forventes at blive en tilbagevendende begivenhed, som rummer spændende potentialer for byen. Også Musik under Trappen, Fiskefestivalen og andre arrangementer fylder byen med glade mennesker om sommeren.
Men der bliver stille i bymidten udenfor sommermånederne, hvor borgere og turister ikke fylder meget og bylivet langsomt ebber ud. Klimaet mærkes tydeligere, og gader og mødesteder opleves tomme og forblæste. Der er færre steder som holder åbent, og hvor man som besøgende kan søge ly for vejret, shoppe eller få andre oplevelser.
De lokale lever med, at klimaet sætter sine begrænsninger for byliv og udendørs aktiviteter i byens rum; man mødes indendørs, rundt om i byen, bl.a. gennem et stærkt og varieret foreningsliv. Det barske klima er et grundvilkår, som man har et mere nøgternt og pragmatisk forhold til end turister og andre besøgende som drages af naturkræfterne, det oprørte hav og stormenes rasen ind over byen.
UDFORDRINGER I HIRTSHALS
Byen trængt i baggrunden
Førstehåndsindtrykket af Hirtshals er en beskeden, usammenhængende og noget slidt by uden tydelige indfaldsveje, der kan lede besøgende ind til byen og dens centrum. Samtidig med at ankomstvejen til Hirtshals Havn og færgerne er blevet omlagt og optimeret, så bilisterne fra motorvejen nærmest bliver ledt direkte ned på færgerne, er adgangen til byen blevet ulogisk og kompliceret. Der ledes med så stor effektivtet til Hirtshals Havn, at man næsten når ikke at bemærke indfaldsvejene til byen. Det kræver stor opmærksomhed på vejvisningen og et bevidst tilvalg, hvis man som ikke stedkendt vil besøge Hirtshals by. Det har den uheldige konsekvens, at de rejsende ikke bliver opmærksomme på, at der ovenfor den grønne skrænt, som adskiller byen og havnen, ligger en rigtig by med butikker, restauranter m.v.
Anonyme indfaldsveje
Indfaldsvejene til Hirtshals er første og sidste indtryk besøgende får af byen. Vejene er forskellige, som områderne de løber igennem, og der er ikke et egentligt hierarki mellem dem. De har alle meget brede vejprofiler og en ”hullet” bebyggelsestruktur bestående af åben lav bebyggelse, boligblokke og enkelte erhvervsbygninger eller havnens store strukturer. Det er ikke blevet til meget af den bymæssige randbebyggelse, som masterplanen for byen foreskrev. Når man kører mod centrum opfatter man ikke, at man nærmer sig en bymidten, for vejenes karakter og skala rummer ikke en bymæssighed, som fortæller, at man er tæt på centrum. Vejene virker overdimensionerede til det antal biler, der kører på dem, og de kunne med fordel bearbejdes og forskønnes, så den enkelte vejs karakter styrkes.
Ulogisk struktur
Væsentlige dele af vejnettet i Hirthals virker ikke umiddelbart logisk, og mødet med bymidten er uklart. Det er en svaghed ved byen, at dens vejnet, bebyggelsesstrukturer og bymæssige funktioner ikke spiller sammen og danner gaderum, som kan tydeliggøre dens struktur. Trods mange bestræbelser på at skabe helhed og sammenhæng, har Hirtshals i dag et fragmenteret og ufærdigt udtryk, som godt nok har sin egen charme, men også er et problem, fordi det er svært at orientere sig i byen.
Bymidten virker lidt slidt og ufærdig
Slidte og forsømte bygninger i bymidten springer besøgende i øjnene og bidrager til indtrykket af en udfordret by. Uanset at der også findes mange bygninger, som løbende er blevet vedligeholdt. Flere steder i byen er der ubebyggede arealer, som sammen med de brede og åbne gaderum giver bymidten et ufærdigt og forblæst udtryk. Gadernes størrelse matcher hverken Hirtshals størrelse, bygningernes skala eller de særlige klimatiske forhold, som er et grundvilkår i Hirtshals.
Bygningsmassen er sammensat og bærer præg af, at der igennem tiden har været begrænsede økonomiske midler. Der er mange arkitektoniske sammenstød mellem de forskellige bygningers alder, funktion, arkitektur og skala. Bygningerne er beskedne, både hvad materialer og det bygningsmæssige udtryk angår. Diverse istandsættelser med brug af forskellige vinduerstyper, facadebehandlinger, facadefarver samt tagbeklædninger bidrager til et meget broget bybillede.
Byplanen for Hirtshals By og Havn er udpeget som særlig værdifuldt kulturmiljø. Derudover findes der kun ganske få bevaringsværdige bygninger i bymidten, som eks. den gamle station, den oprindelig havneadministration , rådhuset fra begyndelsen af 1970’erne og den tidligere politistation samt enkelte ydmyge fiskerhuse. Der er således ikke en stor bygningsmæssig kulturarv til at give byen eller gaderummerne karakter eller skabe atmosfære.
Butikkerne har det svært
Udvalgsvarebutikkerne er udfordret og kæmper for at overleve og opretholde en handelsgade med gode shoppingoplevelser. Nørregade, som oprindelig var byens hovedstrøg er i dag en udfordret handels- og gågade, som er præget af tomme butikslokaler og slidte bygninger. Servicefunktioner som frisører og skønhedspleje rykker ind i gaden og erstatter butikkerne. Et billede og en tendens som kendes fra mange andre danske provinsbyer. Det er vanskeligt at opretholde en butikssammensætning, som gør byen interessant for turister og besøgende. Men også for de lokale, som med motorvej og god togforbindelse har let adgang til at handle i Hjørring og Aalborg, hvor udbuddet er større og mere varieret. Hirtshals’ engang så blomstrende handelsliv er udfordret og skal til at finde ny veje.
Færre indbyggere
De senere års strukturelle udvikling har ramt Hirtshals på ere fronter. Byen har haft en markant befolkningstilbagegang og har i 2017 ca. 5912 indbyggere mod 6788 i 2002. Antallet af seniorer og ældre udgør en stadig større andel af indbyggerne og antallet af unge og børnefamilier er tilsvarende faldende. Tilbagegangen en udfordring, bl.a. for de offentlige og private servicefunktioner og forretningslivet i byen. Indenfor de seneste år er den ene af byens to folkeskoler lukket, og kommunens administration er samlet på Rådhuset i Hjørring, hvorved ca. 140 offentlige arbejdspladser er flyttet fra byen.
Et udfordret boligmarked
Befolkningstilbagegangen har også betydet udfordringer med tomme boliger. Det har været nødvendigt at reducere antallet etageboliger i Hirtshals, så man ikke står med et stort antal lejligheder, som ikke kan udlejes. Boligforeningerne har med nedrivninger og sammenlæg- ninger nedlagt omkring 100 almennyttige boliger i Hirtshals indenfor de seneste år og gennemført omfattende renoveringer. Det har givet færre og mere attraktive boliger, men der er fortsat en del private og almennyttige boliger, som står tomme.
Også i byens parcelhuskvarterer er der problemer med overskud af boliger, og det kan være meget vanskeligt at få solgt sin bolig.
POTENTIALER I OMRÅDET
Havet og naturen
Hirtshals’ helt særlige potentiale er den enestående beliggenheden i den rå natur, på kanten af havet med udsigt over den travle havns aktiviteter og det uendelige hav. De markante landskabelige træk, skrænten mellem by og havn og den klare afgrænsning mod plantage og klitlandskab er unikt.
Fredet natur, klitlandskab og badestrand når helt op til bymidten, og store naturområder ligger i cykel- og gangstand afstand fra centrum. Grønne bånd bestående af skov og overdrev strækker sig igennem byen, og et veludbygget stisystem giver borgerne let adgang til naturoplevelser og friluftsliv.
Havet, landskabet og den fantastiske natur er en værdifuld ressourcer i forhold til det gode liv for byens borgere, og ikke mindst i forhold til bosætning og turisme. Et potentiale som man lokalt ønsker at folde mere ud i udviklingen af bymidten. Det handler om at få synliggort og aktiveret den tætte forbindelse mellem byen, havet og naturen i form af fysiske og visuelle forbindelser. De besøgende skal i højere grad opleve nærheden til havet og naturen, når de bevæger sig rundt i bymidten og have adgang til rekreative oplevelser, som knytter sig til hav og natur.
Den omkringliggende natur kan med fordel trækkes ind i bymidten og indtænkes i byrum og ubebyggede arealer. Her kan hjemmehørende, planter bruges til fremhæve den grønne skrænt, mildne byrummenes lidt golde karakter og bringe årstiderne, farver og dufte ind i bymidten. Som et eksempel kan planter som anvendes til fremstilling af Bjesk være med til fortælle historen denne lokale drik og fremhæve denne museumshave ved det Hirtshals Museum.
Bymidten – Den grønne Plads og Trappen
Den grønne Plads og Trappen er byens hjerte og byens stolthed. Det er hér, man har noget, som man ikke har andre steder. Pladsen ligger på et plateau højt hævet over havnen, hvorfra man mærke den friske havluft og er på første parket til solnedgang over Skagerrak. Stedet er en attraktion og virker som en magnet på besøgende.
Den grønne Plads er ikke nogen almindelig plads, den er tænkt som et samlings- og udsigtspunkt, hvor veje mødes og blikke sendes ud i retning af den vide horisont. Pladsen er formgivet af kunstneren Dorte Dahlin og har en udsmykning med både synlige og skjulte linjer, som den knytter sig til omgivelserne med havnen, havet og himlen.
Den grønne skrænt trækker naturen ind i bymidten. Skrænten både afskærer byen fra havnen og giver mulighed for at binde sammen og skabe interessante forbindelser mellem bymidten og den bynære del af havnen, og derved styrke byens kontakt med havnen. Trappen danner en sådan forbindelse, og i et storslået greb forbinder den særegne trappe bylivet med livet på havnen. I sin ydre form ligner Trappen en stor bølge, der i lysende grå
slår ind over Den grønne Plads. Det er kunstnerne Dorte Dahlin og Mogens Møller, som har tolket stedets sjæl og skabt et kunstværk med særlige karakteristika fra stedet.
I Hirtshals er der tradition for at bringe kunst ind i udviklingen af byrummene. I 2016 indviedes således kunstværket Lille Tektonisk Plads af Claus Ørntoft, som skaber en interessant og nyskabende lille pladsdannelse på Karens Plads, et stenkast fra Den grønne Plads.
Vesthavnen – den bynære havn
Den grønne Plads udgør sammen med Trappen et vigtig bindeled mellem handelsgaderne og den bynære del af havnen, som kan styrkes yderligere. Nørregades beliggenhed med havudsigt og den korte afstand til havneområdet rummer nogle spændende muligheder. Havnefronten kan, med tiltag som dyrker og respekterer de eksisterende kvaliteter og tilføjer nye, være med til at skabe en større oplevelsesmæssig forbindelse mellem bymidten og den aktive havns autentiske miljø.
Nedenfor for Trappen er en tidligere p-plads taget i anvendelse som en robust aktivitetsplads, der giver mulighed for at afholde store events som Naturmødet, Musik under Trappen og Fiskefestivalen på Sydvestkajen. Pladsen har potentiale til ere arrangementer og til midlertidige projekter som kan skabe nogle anderledes oplevelserstimulere samspillet mellem byen og havnen.
Gældende planlægning giver mulighed for, at bymidterelaterede servicefunktioner som café og restaurant, udstilling og kunsthåndværk m.m. kan etableres på Sydvestkajen, så længe det ikke er til gene for ekisterende erhverv på haven. Det er netop Vesthavnens klondyke og upolerede havnestemning, der gør den attraktiv for nye typer af aktiviteter, som kan kædes sammen med bymidtens tilbud og dermed styrke bylivet generelt.
En stærk dagligvarehandel
Byen har en stærk dagligvarehandel med dagligvarebutikkerne placeret centralt i bymidten; primært i og i nærhed til Jørgen Fibigersgade. Med byens mange turister og besøgende har Hirtshals en meget høj lokalkøbsandel på 195. Det betyder, at Hirtshals’ dagligvarehandel omsætter for lige så meget til turister og andre udefrakommende, som til byens egne indbyggere.
Tendenser viser, at dagligvarebutikker i højere og højere grad bliver knudepunkter for byliv i de mindre provinsbyer. Der er mange som har et ærinde i dagligvarebutikkerne og denne bevægelse af kunder har potentiale for at skabe mere byliv omkring butikkerne og gøre dem til mødesteder i byen. Den centralt placerede dagligvarehandel er derfor et aktiv for Hirtshals, og butikkernes potentiale for at skabe byliv, skal der arbejdes aktivt med i områdefornyelsen.
Et blomstrende kultur og foreningsliv
Forenings- og kulturlivet i Hirtshals er noget helt særligt. Der er et mangfoldigt foreningstilbud i byen som apprlerer til næsten hver en smag. I områdefornyelsesområdet er det specielt det Sømandskirken, Hirtshals Museum samt det gamle Rådhus, som mange forenings- og kulturaktiviteter udspringer af.
Sømandskirken fungerer som et brugerdrevet kulturhus, og det huser en lang række kulturelle aktiviteter og foreningsaktiviteter. Der er ugentligt kor, dans, harmonikasamspil og kunstmaling. Lokale bands øver også i huset. Det gamle Rådhus er omdannet til kultur- og samlingssted, som huser byens bibliotek og lokalradio. Foreninger kan låne lokaler til deres aktiviteter. Hirtshals Museum er også et aktiv for området og specielt i sommerhalvåret huser museet mange aktiviteter, der har rod i lokale traditioner og man kan smage på bjesk og sk.
Den myriade af aktiviteter der nder sted i foreningsregi har potentiale til at skabe endnu mere byliv i Hirtshals. Det sker allerede, når Hirtshals Musikforening arrangerer den årlige musikfestival ”Musik under Trappen”, som hvert år trækker mange gæster til byen. Eller når Sømandskirken holder kunsthåndværkermarked i påsken. Eller når vinterbaderne ”De kolde piger og drenge” afholder vinterbadeevent i den kolde vintertid, hvor en kold dukkert i havet bliver efterfulgt at en tur i et dampende varmt vildmarksbad på Husmoderstranden. Den slags foreningsbårne aktiviteter i byrummet må der gerne blive endnu mere af, så de daglige aktiviteter, der foregår inde i kultur- og foreningshusene bliver endnu mere synlige i gadebilledet.
Turismepotentialet
Hirtshals har rigtig mange rejsende, der passerer i gennem byens færgeterminaler hvert år. 2,5 mio. passagerer i 2016 og tallet er stigende. Derudover ligger Hirtshals omkranset af sommerhusområder og der er mange besøgende til Nordsøen Oceanarium.
De mange rejsende udgør et potentiale for at understøtte butikslivet i Hirtshals. Ikke hele gruppen, men ved en indkredsning af relevante målgrupper og deres behov, vil Hirtshals givetvis kunne nyde mere gavn af rejsende og besøgende i området. Som beskrevet tidligere så udgør infrastrukturen omkring erhvervshavnen og færgeterminalerne en udfordring, fordi mange rejsende ikke opdager Hirtshals by. Ved at arbejde strategisk med skiltning, formidling af informationer, ankomstpunkter og byens tilbud til både besøgende og borgere, er det målet at flere besøgende begynder deres vej ind til bymidten eller får deres nysgerrighed vakt på at besøge byen ved en senere lejlighed.
INDDRAGELSE OG PROCES
Stort engagement
Hjørring Kommune oplever et stort engagement i områdefornyelsen fra byens borgere og en ægte interesse i at bidrage til en ny udvikling i byen. For at sikre størst muligt ejerskab og lokal forankring af områdefornyelsen er en grundig og bred inddragelse af byens borgere en af hjørnestenene i projektet. Der har løbende været indspil fra borgere til områdefornyelsesprojektet og dialog med ildsjæle om projekter ”rundt om” områdefornyelsen. Der er lyst og vilje til at arbejde sammen om at udvikle Hirtshals. Den virkelyst vil områdefornyelsen gerne gribe, så ildsjæle- og samarbejdsinitiativer kan hjælpes på vej og være med til at skabe endnu mere værdi for byen og for områdefornyelsen.
Områdefornyelsen skudt igang
En del af grundlaget for kommuneplanprocessen 2016 var en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Hirtshals om byens potentialer og udfordringer. Opbakningen til undersøgelsen var stor. 1300 borgere eller godt 30 procent besvarede spørgeskemaet. Resultatet bekræftede retningen i arbejdet med områdefornyelsen og dannede et solidt udgangspunkt, da områdefornyelsen blev skudt i gang den 11. februar 2016 i Byens Sal på det gamle Rådhus. 120 engagerede borgere mødte op og fyldte den gamle byråddssal var fyldt til bristepunktet.
Samarbejdsgruppen
I april 2017 inviterede Hjørring Kommune til en opfølgende borgerworkshop, hvor 70 fremmødte borgere kom med input til udformningen af de indsatser, der skulle arbejdes videre med i områdefornyelsen.
På baggrund af borgerworkshoppen blev Samarbejdsgruppen dannet. Samarbejdsgruppen er et åbent og bredt sammensat dialogfora for områdefornyelsen. Alle borgere og interesserede er velkomne til at deltage. Der har været afholdt re møder i Samarbejdsgruppen i løbet af processen. For at fokusere arbejdet med at beskrive indsatserne i områdefornyelsen er der i programfasens afsluttende del dannet re arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har bidraget til at skærpe og kvalificere indsatserne yderligere. I tillæg har der været afholdt workshops, byvandring og fyraftensmøder for at ”holde gryden i kog” og give interesserede mulighed for en mere uformel deltagelse i processen.
7b Hirtshals Skole
Områdefornyelsen har også et tæt og konstruktivt samarbejde med Hirtshals Skole om inddragelse af skolens elever i processen. 7. b deltog i en ungeworkshop i januar 2016, hvor de bidrog med værdifulde input og perspektiver på hvilken byudvikling de ønsker sig.
Eleverne har fulgt områdefornyelsesprojektet løbende og har deltaget og præsenteret på borgermøde og workshops. Samarbejdet med Hirtshals Skole fortsættes i realiseringsfasen.
Samarbejde med Hirtshals
I realiseringsfasen fortsættes og udbygges det tætte samarbejde med byen om områdefornyelsen. Kommunen oplever at nye kræfter melder sig på banen og der dannes nye samarbejder på kryds og tværs i processen. Det er en vigtig og spændende udvikling, som er med til at skabe dynamik og gøre områdefornyelsen langtidsholdbar.
DET VI HAR HØRT I PROCESSEN
Cirkuspladsen
Undervejs i processen opstod der et behov for en grundig afklarings- og inddragelsesproces om den fremtidige anvendelse af arealet Cirkuspladsen, som indgår i indsatsen Aktivitetsbåndet. Baggrunden var en henvendelse fra to dagligvarebutikker, som ønskede at etablere sig på Cirkupladsen, alternativt det tilstødende areal Stoltzes grund. Cirkuspladsen fremtidige rolle i byudviklingen blev derfor behandlet i sammenhæng med områdefornyelsen og inddragelsesprocessen. Resultatet af denne proces blev, at der på nuværende tidspunkt ikke etableres dagligvarebutikker på Cirkuspladsen eller Stoltzes grund. Cirkuspladsen indgår fortsat i indsatsen Aktivi- tetsbåndet, som en rekreativ bu erzone.
Samspillet mellem by og havn
Det er i processen blevet tydeligt, at borgerne ønsker fokus på samspillet mellem by og havn og de bynære naturoplevelser, som et de store potentialer der skal dyrkes i byens udvikling. Det skal også ses i lyset af de investeringer som Hirtshals Havn planlægger til udvikling af
havnepromenade og helhedsplan for Havnegade. Udviklingen omkring den bynære havn Vesthavnen er i processen blevet et epicenter for en positiv udvikling i Hirtshals, hvor der er en høj grad af synergi imellem investeringer og lokale ildsjæleprojekter.
Som en del af områdefornyelsen ønsker Hjørring Kommune at arbejde med parkeringspladserne ved Vestmolevej og Kystvejen. Parkeringspladserne er et centralt orienteringspunkt i formidlingen og sammenknytningen af byen, Vesthavnen, den bynære strand Husmoderstranden og Hirtshals Fyr. Derfor skal dette punkt bearbejdes som en del indsatsen omkring way nding. Afgrænsningen af områdefornyelsesområdet udvides derfor til også at omfatte parkeringspladserne ved Vestmolevej og Kystvejen.
Indfaldsveje
I ansøgningen er der lagt op til at indfaldsvejene til bymidten skal have en særlig opmærksomhed. I processen er blevet klart at det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med deciderede anlægsprojekter som understøtter en rangordning af indfaldsvejene. Der er mange forhold, som skal afvejes når der arbejdes med at lede besøgende ind til bymidten. Investeringer i anlæg er sårbare for forskydninger og ændringer i trakafviklingen på erhvervshavnen. I processen er der opstået mere fokus og opmærksomhed på at der også skal arbejdes med indholdet – altså at der skal være noget at komme efter i bymidten som tilgodeser både hverdagslivet i byen og den besøgende. Derfor vil der i områdefornyelsesprojektet blive lagt større vægt på at at arbejde med skiltning og wayfinding, som kan ledes besøgende på vej, samt en præcisering af hvilke målgrupper Hirtshals med fordel kan arbejde med at tiltrække. Skiltning og wayfinding skal bidrage til at synliggøre den eksisterende vifte ad indfaldsveje til bymidten.
Midlertidighed
DET VI HAR HØRT I PROCESSEN
På baggrund af positive erfaringer med midlertidighed fra andre byudviklingsprojekter, ønsker kommunen at opjustere anvendelsen af midlertidighed som borgerinddragelsesredskab i områdefornyelsen. Det er vigtigt at indsatserne har en modningstid, der gør dem langtidsholdbare. Her er midlertidighed et vigtigt redskab til at afprøve nye byrumsaktiviteter og indretninger og skabe synlighed af processen.
Midlertidighed som et fælles udviklingsværktøj
Den virkelyst som kendetegner Hirtshals, er udfordret af områdefornyelsens formelle proces og tidsperspektiv. Man har lyst til, at der skal ske noget her og nu at der skabes nogle små synlige resultater, så hele byen kan se, at der faktisk sker noget i processen. Det momentum vil Kommunen gerne gribe ved skabe mulighed for, at der kan tages fat, når engagementet er til stede.
Kommunen ønsker at understøtte borgerinitiativer, ildsjæleprojekter og midlertidighed m.v., som kan give de forskellige interessenter mulighed for at være med til at trække deres by i den rigtige retning.
Kommunen ønsker at skabe mulighed for, at der kan arbejdes med midlertidighed af forskellig karakter i alle programmets indsatser. Der er således afsat midler i budgettet for områdefornyelsen til proces, facilitering og realisering af midlertidige projekter, som kan videreudvikle og understøtte indsatserne i områdefornyelsen og den ønskede udvikling i Hirtshals.
Det er forventningen, at der både skal arbejdes med midlertidighed, som kommunen tager initativ til og med tiltag som opstår lokalt, hvor ildsjæle er tovholdere, og kommunen bakker op og faciliterer.
Midlertidheden skal give lyst til og mod på at prøve nyt. Og en accept af det, som man måske ikke selv lige kan se potentialet i. Det giver rum til at eksperimentere og til at afprøve og teste nye tiltag. Fordelen ved det midlertidige projekt er, at hvis det ikke virker, så kan det måske yttes et andet sted hen, bearbejdes eller skrinlægges, fordi ideen ikke holdt.
Det er forhåbningen, at midlertidigheden også kan være katalysator for nye lokale fællesskaber og være med til at ”holde gryden i kog” i områdefornyelsen, så engagementet ikke brænder ud i de perioder, hvor det ikke er synligt, at der arbejdes med områderfornyelsens indsatser. Det er intentionen, at der sker noget løbende, som understøtter den samlede indsats i Hirtshals således, at ”mellemperioder” og ”mellemrum” bruges konsktuktivt.
Kommunen tænker i midlertidighed med forskellig tidshorisont og levetid fra det meget midlertidige til elementer og tiltag, som lever flere år. Midlertidigheden skal være med til at skabe dialog og debat, og kvalificere og skabe ejerskab til de permanente løsninger i områdefornyelsen.
TILGANGEN TIL OMRÅDEFORNYELSEN
Helhedsorienteret indsats
Områdefornyelsen i Hirtshals er en helhedsorienteret indsats, som arbejder med mange facetter af byudvikling. Det handler om fysiske anlægsprojekter som kan skabe gode rum for møder og oplevelser. Om at skabe relationer og samarbejder, som kan bære byudviklingen videre. Og om at skabe aktiviteter i de fysiske rammer, som sætter skub i byen og er med til at fortælle historien om en ung by med kant, hvor der plads til at slå ud med armene og prøve nye ideer af.
Hverdags- og turistbyen skal styrke hinanden
Hirtshals er speciel fordi den både er en leve, transit- og turistby. Levebyen danner rammen om det gode hverdagsliv. Men der er også en transit- og turistby, som besøgende passerer igennem og a ægger kortere eller længere besøg. At få de tre byer til at smelte sammen er netop et af byens store potentialer, som kan være med til at skabe en levende by, hele året rundt. Derfor er der i områdefornyelsesindsatserne lagt vægt på i vid udstrækning at få leve, transit- og turistbyens styrker og potentialer til at spille sammen.
Dét der er helt særligt ved Hirtshals
Vi lægger også vægt på at arbejde med de stedbundne potentialer. Dét som kun findes i Hirtshals og som gør byen til noget helt særligt. Byen tilbyder mange bynære naturoplevelser og den natur skal vi aktivt arbejde med i områdefornyelsen. Den skal aktiveres, iscenesættes og sanses! Relationen til havet er på mange måder hele byens eksistensberettigelse og dét som er Hirtshals store tiltrækningskraft. Det er også en relation som er under forandring i en positiv forstand. Denne forandringsproces vil områdefornyelse gribe og arbejde med.
Sammen kan vi meget mere
Samarbejde og relationsdannelse er afgørende for at udviklingen i Hirtshals får liv. Der er momentum i byen. Mange gode kræfter vil byen det godt. Derfor vil områdefornyelsen understøtte samarbejder på kryds og på tværs. Vi vil understøtte borgerdrevne initiativer og skæve ideer, der kan få det hele til at blive til meget mere.
Ting tager tid
Byudvikling er en proces – og det tager tid. Derfor er programmet for områdefornyelsen en køreplan for byudviklingen i Hirtshals. Ikke en manual, der er mejslet i sten. Byudvikling finder sted i en dynamisk og foranderlig virkelighed og derfor kræver den slags processer timing og justering undervejs. Det er helt ok at vi ikke lægger os fast på det hele fra start, men er åbne for at blive klogere undervejs, når nye muligheder byder sig til.
INDSATSER OG PROJEKTER I OMRÅDEFORNYELSEN
Små, hurtige successer- starthjælp til ildsjæle
Der er en stor virkelyst i Hirtshals, der er lyst og vilje til at arbejde sammen om at udvikle byen. Med starthjælp til ildsjæle kan borgere og ildsjæle søge om støtte til mindre projekter og initiativer, der skaber synergi til områdefornyelsen. Med indsatsen skabes der synlighed af områdefornyelsen og en mere langsigtet forankring af processen igennem borgerinvolvering.
Handelstrekanten
Den traditionelle handelsgade Nørregade har det svært og er præget af tomme butikslokaler og bygningsmæssigt forfald. Det bygningsmæssige forfald gælder til dels også den østlige ende af Hjørringgade. Jørgen Fibigersgade og Jyllandsgade fungerer på sine præmisser, det er let for kunder i bil at komme til og fra. Borgerinddragelsen har vist, at der er brug for en proces for butiksindehavere, grundejere og andre relevante interessenter, som kan give en fælles retning på udviklingen af handelsgaderne. Processen skal munde ud i en fælles og lokalt forankret strategi- og handlingsplan for butiks- og bylivet i Hirtshals. Indsatsen understøttes med en kortlægning af bygningsmassen i handelsgaderne og eventuel bygningsfornyelse.
Samspil mellem by og havn
Hirtshals’ helt særlige potientiale er byens beliggenhed på kanten af havet og de bynære naturoplevelser. Indsatsen skal styrke samspillet mellem by og havn, og fremhæve beliggenheden og tilknytningen til havet. I områdefornyelsen skal der arbejdes med at skabe en visuel sammenhæng mellem Den grønne Plads og Havnegade, som kan forskønne området og lede den besøgende på vej. For at styrke forbindelsen mellem by, hav og havn tydeliggøres og udvikles de eksisterende udsigtslommer ved Den grønne Plads i et respektfuldt samspil og dialog med Trappen og kunstnerne bag kunstværket. Indsat- sen udvikles i et samarbejde med Hirtshals Havn, så der sikres koordination og sammenhæng til den planlagte havnepromenade og den kommende helhedsplan for Havnegade
Indfaldsveje og wayfinding
Hirtshals by ”gemmer sig” bag erhvervshavnens effektive infrastruktur, og bymidten kan være svær at finde ind til for besøgende og ikke-stedkendte. I områdefornyelsen skal der, med afsæt i viften af eksisterende indfaldsveje, arbejdes med skiltning og way nding for at lede besøgende ind til – og rundt i – bymidten. Der skal arbejdes med wayfinding som identitetsskabende, stedspecifikke og forskønnende elementer, der afspejler byens karakter. således at plantevalg, skiltning, belysning mv. afspejler den lokale, ”hirtshalske” karakter. Ankomstpunkter i byen skal bearbejdes og tydeliggøres, så den besøgende i højere grad bydes velkommen i mødet med bymidten.
Aktivitetsbåndet
De hverdags- og foreningsaktiviteter som knytter sig til Det gamle Rådhus, Sømandskirken, Hirtshals Museum og dagligvarebutikkerne i Jørgen Fibigersgade har et stort potentiale for at skabe og understøtte et mere levende byliv. Ved ”at gribe” borgeren og den besøgende når de færdes i området, kan man få disse hverdagsdestinationer til at blive til mere. Konkret skal der arbejdes med et aktivitetsstrøg på Jernbanegades sydlige del, som lukkes for trafik og omdannes til et byrum, der inviterer til ophold og bevægelse. Ved den Svenske Sømandskirke skal udearealerne forskønnes og aktiveres i samspil med bygningens stueetage. Aktiviteter i Sømandskirken skal blive mere synlige for den forbipasserende og afspejles i haven og i bygningen.
SMÅ HURTIGE SUCCESSER
– STARTHJÆLP TIL ILDSJÆLE
”Vi ildsjæle har brug for noget brænde, så bålet ikke brænder ud.” John Kongerslev, ildsjæl i Hirtshals.
Der er en stor virkelyst i Hirtshals; der er lyst og vilje til at arbejde sammen om at udvikle byen. Med starthjælp til ildsjæle kan borgere og ildsjæle søge om støtte til min- dre projekter og initiativer, der skaber synergi til områdefornyelsen. Erfaringer med lignende puljemidler i landdistriktsudviklingen i Hjørring Kommune viser, at støtte til ildsjæleprojekter kommer mange gange igen og skaber stor værdi lokalt og for kommunen. Med indsatsen skabes der synlighed omkring områdefornyelsen og en mere langsigtet forankring af processen igennem borgerinvolvering.
Indsatsen skal understøtte mindre, lokalt forankrede projekter og initiativer, som kan skabe merværdi for områdefornyelsen og Hirtshals som helhed. Det kan være støtte til ekstern rådgivning til projektudvikling, kulturelle arrangementer, events, mindre fysiske projekter eller lignende. Ligesom facilitering af projektudvikling for at få ildsjæleprojekter godt fra start.
HANDELSTREKANTEN
”Med Hirtshals størrelse – og at byen i tillæg er en turistby – er der ikke noget, der tilsiger at den ikke kan have et velfungerende handelsliv” Torsten Bo Jørgensen, COWI, ved fyraftensarrangement om butikker og byliv.
Byens traditionelle handelsgader Nørregade og Hjørringgade i hjertet af byen har det svært og er præget af tomme butikslokaler og bygningsmæssigt forfald. Belægning, belysning og byrumsinventar i Nørregade k et løft i forbindelse med et tidligere områdefornyelsesprojekt. Det til trods signalerer gaderne en by, som befinder sig i en negativ spiral. Facader er præget af manglende vedligeholdelse, og der er en udpræget arkitektonisk stilforvirring.
Triste facader og lidt tilfældig gadeudstilling og skiltning giver et negativt indtryk af byens handels- og gågade. Oplevelsen påvirkes også af de biler som kører gennem gaden, parkerede biler og den funktionsopdelte indretning, der der ikke medvirker til at skabe et byrum med gode opholdskvaliteter. Gaden inviterer ikke til, at man slår sig ned, tager en pause og studerer bylivet. Der er behov for, at Nørregade gentænkes og styrkes ved, at bl.a. ejendomme og butikker forskønnes, så der kan tiltrækkes nye butikker, cafeer m.v., og der igen skabes er et interessant byrum og shoppingmiljø.
Jørgen Fibigersgade og Jyllandsgade fungerer på sine præmisser; det er let for kunder i bil at komme til og fra. Jørgen Fibigersgade skal aktiveres som bindeled mellem to af byens væsentlige ankerpunkter; Den grønne plads og Cirkuspladsen, så bymidten og handelsgaderne i højere grad opleves som indbydende en helhed.
Borgerinddragelsen har vist at der er brug for- og lyst til – en proces for butiksindehavere, grundejere og andre relevante interessenter, som kan give en fælles retning på udviklingen af handelsgaderne og understøtte lokale samarbejder om byudviklingen.
Fælles strategi- og handlingsplan
Hjørring Kommune afholdt i samarbejde med Hirtshals Handel og Erhverv et fyraftenmøde i maj 2017 om butikker og byliv for forretningsdrivende og grundejere. På mødet blev det tydeligt at der skal arbejdes med en fælles strategi- og handlingsplan for udvikling af bymidten i Hirtshals. Der er behov for at skabe fælles retningslinjer for hvordan man præsenterer sig udadtil – altså arkitektur, facader og skiltning. Der skal også arbejdes med at skabe fælles billeder og inspiration til hvordan Hirtshals bymidte skal udvikle sig i fremtiden. For at forløse de potentialer som handelsgaderne i Hirtshals rummer, skal der også kigges på samarbejdsmodeller, så de nødvendige komptencer og ressourcer bliver bragt i spil for at løfte bymidten.
Processen om udviklingen af handelsgaderne skal udformes i tæt samspil med de øvrige indsatser, da det kræver en helhedsorienteret indsats at løfte bymidten. Det handler om at gøre det let og indbydende at finde ind til bymidten, at skærpe fortællingen om Hirtshals og om at forbedre byrums- og opholdskvaliteterne.
Inspirationskatalog for facader
Slidte og forsømte bygninger i bymidten springer besø- gende i øjnene og bidrager til indtrykket af en udfordret by uanset, at der også findes mange bygninger, som løbende er blevet vedligeholdt. Der skal udarbejdes et katalog for forretningsdrivende og grundejere med inspiration til hvordan man i fællesskab kan højne standarden for bygningsvedligholdelse, samt hvordan man skaber aktive og indbydende facader. Indsatsen forventes understøttet af bygningsfornyelse, hvor der er reserveret 0,75 mio. kr. af den statslige ramme.
Midlertidighed
For at aktivere Jørgen Fibigersgade skal der arbejdes med midlertidighed som et centralt værktøj for at afprøve muligheder for ophold. Mange mennesker har et ærinde i Jørgen Fibigersgade, både lokale og besøgende, og gaden skal i højere grad trække fungere som et bindeled mellem Den grønne Plads og Cirkuspladsen. I dag opleves gaden som et vindblæst og goldt strøg, der ikke inviterer til ophold. Gaden forskønnes med midlertidige opholds, læ og begrøningsmuligheder, som kan give anledning til at afprøve om der kan skabes grobund for ere uformelle møder og byliv mellem husene i Jørgen Fibigersgade.
SAMSPILLET MELLEM BY OG HAVN
”Den grønne Plads, Trappen og den aktive havn er vores ”juvel”, og det er de kvaliteter, vi skal styrke og bygge videre på” – sætningen er hørt løbende i forbindelse med inddragelsen.
Det overordende mål med indsatsen er at fremhæve by- ens fantastiske beliggenhed og tilknytningen til havet. Den grønne Plads og Trappen skal styrkes som byens hjerte og centrale mødested. Byens kontakt med havnen, stranden og havet skal udvikles. Det skal gøres ved at skabe nye forbindelser og steder, som forstærker by- rums- og opholdskvalititerne og giver mulighed for udsigt, ophold eller aktiviteter.
På Den grønne Plads er et af byens centrale krydsningspunkter, hvor borgere og turister mødes og skaber byliv. Både i forbindelse med byens mange forskellige arrangementer og events, men også i dagligdagen. Her kan man få det lange kig ud over havet fra bilen og følge med i aktiviteterne på havnen. Eller man kan slå sig ned på en bænk ved Berlinermuren, som kanter pladsen mod skrænten.
Den store åbne plads mod havet, er tænkt som en udsigt- plads. I dag kan udsigten nydes fra uderserveringsarealerne på pladsen, eller man kan opleve sceneriet stående eller gående henover pladsen. Stedet rummer ikke mange offentlige opholds- eller siddemuligheder, og man ledes uvilkårligt hen til skrænten og Berlinermurens niche og bænke eller til Trappen.
Der arbejdes i indsatsen med den grønne skrænt, som adskiller byens og havnens niveau og er en væsentligt del af oplevelsen af byen. Kanten har et særligt potentiale i forhold til udsigt og forbindelser på tværs af by og havn. Der arbejdes med tiltag på kanten, som markerer overgangen fra den grønne skrænt til byens gader, og der bygges videre på motivet med udsigtsnicher som ved Berlinermuren.
Det har været vigtigt for borgerne, at der i områdefornyelsen bygges videre på det, der allerede fungerer godt.
I arbejdet med med udvikling af kanten tilføres ny arkitektur med respekt for Trappen og Den grønne Plads. Det er stærke kunstværker, som har så meget integritet, at byrummet kan tilføres nye lag, der afspejler nutidens krav og samtidig udnytter stedets iboende potentiale.
Udsigtslommer
Konkret etableres der nye opholds- og udsigtsmuligheder i forlængelse af Den grønne Plads i form af en forbedring af den eksisterende udsigtslomme ved Berlinermuren og ved etablering af en ny udsigtslomme. Med udsigtslommerne skabes der mulighed for, at ere kan slå sig ned på stedet og nyde udsigten eller studere bylivet på pladsen.
Udsigtslommerne udføres som små pladser, der hænger ud over den grønne skrænt og underordner sig Trappens skala og monumentale karakter og derved understøtter den som det vigtigste element ved Den grønne Plads. Fra havnen vil udsigtslommerne opleves små lette arkitektoniske elementer i forhold til Trappens volumen og markante udtryk og den grønne skrænt. Skræntmotivet tænkes fremhævet med stedstypiske planter fra den omkringliggende natur.
Med den forliggende skitse til udsigtslommer, som vide- reudvikles i realiseringsfasen, har det været ønsket af få Trappen til fremstå endnu stærkere. Der arbejdes med at skabe et bedre forareal til Trappen ved at at udvide det eksisterende i forbindelse med en bearbejdning af Havnegade fra Den grønne Plads til Skagerrakvej. Det er intentionen at inddrage kunstnerne og Hjørring Kunstudvalg i det videre udviklingsarbejde for at opnå løsninger, som både tilgodeser kunstværkerne og behovet for nye tiltag som kan stimulerer bylivet.
Forskønnelse og aktivering af Havnegade
Havnegade er travl forbindelse på havnen med hurtig trak, store køretøjer og er samtidig en af adgangene til midtbyen fra det store amkomstområde ved Aalborgvej og færgeterminalerne. Her møder man havnens liv og aktiviter, har udsigt til havnebassinerne og fornemmer havnerummenes skala og særlige karakter. Især om sommeren fylder turister og besøgende i gaden, både i bil og til fods. Sammen med Sydvestkajen danner Havnegade en langsgåede forbindelse på Vesthaven fra Aalborgvej til Nordvestkajen og Vestmolevej.
Havnegade løber fra Aalborgvej til Den grønne Plads og danner således en vigtig forbindelse mellem by og havn. Flere bevægelser mødes i Havnegade i området ved Skagerrakvej og Sydvestkajen, hvor man kan vælge at køre op i bymidten eller forsætte på havnen ad Sydvestkajen. I området ændrer Havnegade karakter, bliver mere åben med boligblokke liggende oppe på den grønne skrænt på sydsiden og autoværm mod skrænten på nordsiden.
En forskønnelse og bearbejdning af dette meget brede og karakterløse stykke vej op ad bakken mod Den grønne Plads kunne være med til at markere overgangen fra havn til by ved, at der skabes en mere indbydende ankomst til Den grønne Plads og handelsgaderne.
I inddragelsen er det blevet tydeligt, at borgerne ønsker sig en udvikling og forskønnelse af Havnegade, som styrker den som forbindelse til bymidten.
I områdefornyelsen arbejdes der konkret med en forskønnelse af strækningen fra Sydvestkajen til Den grønne Plads. Den nordlige side af Havnegade opgraderes med en rekreativ promenadestrækning, som leder fodgængere op til Den grønne Plads og Trappen. Strækningen tilbyder opholdzoner, udsigtsplateauer som udnytter skræntens udsigtspotentiale. En karakterfuld beplantning skaber en naturlig afstand mellem kørende og gående. Beplantningen består af hjemmehørende arter, som tåler det salte og tørre klima i Hirtshals. Sandhjælme giver volumen og liv til bedene, når de fanges af vinden.
Fladen på fodgængerstrøget understreger med striber særlige skift i forløbet, eks. en opholdniche. Fladerne afgrænes af en betonkant, der fungerer som værn mod skrænten og som opholdsmøbel med påmonterede bænke i træ. Et enkelt sted bevæger gaden sig ned ad skrænten og bliver til et forsænket opholds- og udsigtsplateau, og andre steder breder den sig ud i opholdzone i samme niveau.
Skrænten mod havnen beplantes med sandhjælme og andre stedstypiske planter, som kan holde på terrænet. Fra havnen vil den grønne skrænt fortsat være det domi- nerende motiv.
Øvrige initiativer i samspillet mellem by og havn
I indsatsen arbejder kommunen for, at der skabes synergi og forbindelser mellem områdefornyelsens projekter og andre udviklingstiltag og investeringer i området, som kan medvirke til den forandringsbølge, som områdefornyelsen gerne skal igangsætte i Hirtshals.
Hirtshals Havn anerkender, at samspillet mellem by og havn er vigtigt for Hirtshals bys fremtidige udvikling. Man ønsker at gøre Vesthavnen mere imødekommende for byens borgere og gæster og derved bidrage til en positiv udvikling. På udvalgte steder på Vesthavnen vil man skabe nye tiltag, som rummer oplevelse for borgere og turister, og som ikke er til gene for erhversaktiviteterne på havnen. Man er klar over, at den bynære del af havnen med dens forskellige erhversvaktiviteter, upolerede udtryk og autentiske stemning er en vigtig del af byens dna, som gør den attraktiv på sin egen måde.
For at sikre at Havnens initiativer, i det omfang det er mu- ligt, spiller sammen med borgernes tanker og områdefornyelsen, har Havnen deltaget i borgerinddragelsen og områdefornyelsens arbejdsgrupper.
SAMSPILLET MELLEM BY OG HAVN
Havnepromenade
Hirtshals Havn planlægger således at etablere en sammenhængende havnepromenade som starter ved nedgangen til den bynære strand, Husmoderstranden, og løber langs bølgeskærmen i hele Vestmolevejs længde. Første etape af havnepromenaden forventes etableret i 2017. Det er et projekt, som skaber unikke muligheder for at opleve havet og naturkræfterne tæt på. Bølgeskærmen tilføjes udkigsposter, som giver promenaden en særlig oplevelsesmæssig dimension.
Ved Husmoderstranden folder havnepromenaden sig ud i en terrassering og rampe, som skaber tilgængelighed for alle til stranden og enestående opholdsplateauer, hvor der kan solbades, følges med i traikken på havet, eller man kan slutte dagen af med at nyde solnedgangen og Skagerrak.
Helhedsplan for Havnegade
I løbet af 2017 vil Hirtshals Havn udarbejde en sam- let helhedsplan for hele Havnegadeområdet mellem havnebassiner og Havnegade, hvor udformningen af Havnegade gentænkes, så den på tidssvarende vis kan rumme erhvervstrafik og give mulighed for ophold. Det er Havnens målsætning, at der bliver tale om et moderne erhvervsområde, som samtidig lukkes op for borgernes og turisternes oplevelse. En del af processen vil bestå i at skabe rammerne om tidssvarende erhvervsaktiviteter, der med afsæt i de fremtidige behov, der i nogen grad vil adskille sig fra de hidtidige aktiviteter.
Havnen vil, med udgangspunkt i, at Hirtshals Havn er en erhvervshavn skabe et område, der i respekt for erhvervsaktiviteterne i område, lukker op for de unikke oplevelser som samspillet mellem havn og by kan give. Man ønsker, at moderniseringen af Havnegadeområdet spiller sammen med områdefornyelsens projekter og intiativer, eksempelvis opgradering af Havnegades vestligste del, så der skabes en helhed og synergi mellem kommunens og havnens tiltag, der kan være løftestang for yderligere udviklingstiltag.
Havhus
Vinterbaderklubben ”De kolde piger og drenge” arbejder med et spændende projekt til et Havkulturhus ved Vestmolevej overfor Husmoderstranden. Et initiativ, som på fineste vis understøtter områdefornyelsens fokus på at få synliggjort og aktiveret bymidtens tætte forbindelse til hav og strand og få det rekreative potentiale bragt i spil.
Ildsjælene ønsker at opføre et ydmygt og enkelt vinterbaderanlæg, som kan være startskuddet til en ny rekreativ havkultur i Hirtshals med afsæt i byens beliggenhed ved havet. Anlægget vil skabe indbydende rammer for vinterbaderne og andre aktiviteter, der fremmer friluftsliv, sundhed og socialt samvær på tværs af aldersgrupper. Stedet vil bidrage til det gode hverdagsliv i byen, men også skabe mulighed for møde mellem lokale, turister og sommerhusgæster.
Udsigtsstien
Ildsjæle ønsker at etablere en sti fra byen til Fyret, som et delprojekt af en sammenhængende stiforbindelse fra Oceanariet i øst til Fyret i vest.
Idéen er at give borgere og turister adgang til at opleve Hirtshals unikke beliggenhed ved at tilbyde en stiforbindelse, som kan binde byen og Fyret sammen. Stien supplerer på n vis øvrige projekter, der arbejdes med i – og i tilknytning til – områdefornyelsen.
INFALDSVEJE OG WAYFINDING
Hirtshals er ramt af det paradoks, at den både er i vækst og tilbagegang. Mens Hirtshals Havn vækster voldsomt, er byen ramt af strukturelle udfordringer og er blevet trængt mere og mere i baggrunden af en effektiv infrastuktur til havn og færger. Besøgende som kommer til Hirtshals ad motorvejen oplever ikke at komme til en egentlig by, for Hirtshals ligger efterhånden gemt bag vejanlæg, skrænt og jernbane.
De primære indfaldsveje fører alle ind til den centrale rundkørsel, Runddelen, men her er det uklart hvilke af de seks veje, man skal benytte, hvis man vil ind i bymidten. Denne ”get lost rundkørsel” skaber forvirring og påvirker de besøgendes indtryk af byen negativt i stedet for, at dem invitere ind i bymidten.
Ved ankomst til Hirtshals med tog eller ad Aalborgvej, er det havnens fascinerende skala med kæmpestore færger, store erhvervsbyggerier og infrastrukturanlæg, der dominerer oplevelsen. Først når man stiger af toget, ser man byen. Her er der ikke meget, udover ”trinbrættet”, som signalerer ankomstpunkt.
Den tidligere stationsbygning (oprindelig havneadministration) er netop renoveret og anvendes i dag som administrationsbygning. Selve Banegårdspladsen bruges primært til privat parkering og som stoppested for kollektiv trafik. Det er ikke et klassisk byrum, man træder ud i, men mere et diffust ”ikke-sted” med forskelligartede bygninger, hvor de fysiske omgivelser ikke tager venligt imod og guider rejsende fra toget op i bymidten. Det er ikke optimalt, for det er vigtigt, at besøgende føler sig velkomne i Hirtshals uanset, hvilken vej de kommer til byen.
Der skal i områdefornyelsen arbejdes med at skabe mere synergi mellem transit- og levebyen. Det er ikke et enkelt greb, der forløser dette potentiale. Derimod er det en vifte af tiltag, som i sammenhæng kan være med til at gøre levebyen lettere tilgængelig- og mere attraktiv for borgere og besøgende. Derfor griber indsatsen ”Indfaldsveje og way nding” også ind i de øvrige indsatser ud fra en overordnet betragtning om, at det skal være let at finde ind til bymidten – og der skal være noget at komme efter.
I reservationsansøgningen er der lagt op til , at indfaldsvejene til bymidten skal have en særlig opmærksomhed. I processen er det blevet klart, at det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med deciderede anlægsprojekter som understøtter en rangordning af indfaldsvejene. Der er mange forhold, som skal afvejes når der arbejdes med at lede besøgende ind til bymidten, og investeringer i anlæg er sårbare for forskydninger og ændringer i trakafviklingen på erhvervshavnen.
I processen er der opstået mere fokus og opmærksomhed på, at der også skal arbejdes med indholdet – altså at der skal være noget at komme efter i bymidten som tilgodeser både hverdagslivet i byen og den besøgende.
Plan for skiltning- og wayfinding
Hirtshals har 2,5 mio. færgepassagerer, der passerer igen- nem havnens færgeterminaler årligt. Nogle af disse pasagerer finder allerede deres vej forbi bymidten – og de må gerne blive ere. I realiseringsfasen skal der arbejdes med en præcisering og en kvalicering af hvem ”den be-søgende” er – hvilke gæster vil potentielt lægge deres vej forbi Hirtshals bymidte – og hvad efterspørger de?
Der skal arbejdes med way nding, så bymidten bliver lettere at nde ind til og rundt i. Way nding handler om mere end at komme fra A til B; det handler om også at skabe en god oplevelse undervejs. At lede på vej kan, med afsæt i det stedsspeci kke, også være med til at forskønne by- og gaderummene og skabe identitet.
Der skal arbejdes med at lede på vej på to niveauer; vejene ind til bymidten og rundt i bymidten. Med udgangspunkt i viften af eksisterende indfaldsveje skal der udarbejdes en plan for skiltningen ind til bymidten, så vejen ind til bymidten bliver enkel og tydelig. I selve bymidten skal der arbejdes med sammenhængende, stedsspecifikke og identitetsskabende elementer og byrumsmæssige tiltag, der kan lede besøgende på vej og have en forskønnende effekt.
Fordi Hirtshals har et uensartet, arkitektonisk udtryk, kan disse wayfindingelementer netop være med til at skabe sammenhæng og forskønnelse. Det kan være valg af beplantning, som har rod i den lokale flora og fauna; belysning der skaber atmosfære på de mørke tider af året; byrumselementer, der afspejler Hirtshals særlige karakter og historie; belægning og ledelinjer på vej- og gangarealer, som kan skabe sammenhængende ruter i byen. Disse elementer kan der arbejdes med på tværs af indsatsområderne, så der i højere grad opnås visuel sammenhæng og ”ro”i bymidtens by- og gaderum.
Bearbejdning af ankomstpunkter
Byens ankomst- og orienteringspunkter er vigtige. Det er her Hirtshals tager imod og vækker nysgerrigheden på et besøg i bymidten. Der er mange veje ind til Hirtshals, derfor er det vigtigt, at man fanger den besøgendes opmærksomhed på disse punkter.
Som Ida Lange peger på i sit arbejde, er det oplagt at ar-bejde strategisk med ankomstpunkterne, da det er her man giver den besøgende et indtryk af og overblik over bymidtens muligheder. I dag er ere af disse ankomst- og orienteringspunkter underspillede, både hvad angår byrumskvaliteter såvel som informationsniveau.
I områdefornyelsen skal der arbejdes med at bearbejde og tydeliggøre ankomst- og orienteringspunkter i by- midten med afsæt i skilte- og wayfindingplanen. I realiseringsfasen skal det yderIigere kvaliceres, hvordan og hvilke ankomst- orienteringspunkter, der skal arbejdes med. I samspil med indsatsen ”Aktivitetsbåndet” skal byrummene omkring Cirkuspladsen kvalificeres, så de bliver mere indbydende og leder på vej.
Konkret skal den østlige kantzone af Cirkuspladsen (hjørnet ved Jørgen Fibigersgade og Jyllandsgade) med betonkanter og siddekanter i samme formsprog som på kulturstrøget. Derved skabes en god sammenhæng omkring Cirkuspladsen, og der bliver mulighed for en udsigtstrappe med udsigt til Østhavnen.
AKTIVITETSBÅNDET
”Hvad skaber liv for de lokale? Man kører til byen for at handle i dagligvarebutikkerne – kan man gribe folk der, og få dem til at blive lidt længere ved at have gode mødesteder og kulturtilbud. ” Citat fra borgermøde den 9. april 2016.
Det overordnede formål med indsatsen er at skabe mere indbydende ankomst til bymidtens østlige ankerpunkt- Cirkuspladsen – ved gennem forskønnelse og byomdan- nelse – at skabe mere liv i og mellem Det gamle Rådhus, Sømandskirken, Hirtshals Museum og dagligvarebutik- kerne i Jørgen Fibigersgade. Med andre ord, indsatsen skal ”sy området sammen” og skabe en indbydende, re- kreativ helhed, der tilgodeser borgere som besøgendes behov.
Derudover skal indsatsen understøtte den kommunale investering i omdannelsen af det gamle rådhus til kultur- og foreningshus og skabe synergi til det brugerdrevne foreningshus den Svenske Sømandskirke.
De hverdags- og foreningsaktiviteter, som knytter sig til Det gamle Rådhus, Sømandskirken, Hirtshals Museum og dagligvarebutikkerne i Jørgen Fibigersgade, har et stort potentiale for at skabe og understøtte et mere levende byliv. Autocamperplads, turistinformation og dagligvarebutikker trækker også besøgende til området, som kan bidrage til at skabe liv i byrummet.
Både borgere og besøgende har et ærinde i området og ved at skabe mødesteder og opholdsmuligheder, kan den besøgendes møde med Hirtshals gøres mere indby- dende og vække interesse og nysgerrighed for at opleve byens øvrige tilbud.
Børnefamilier efterspørger netop steder at besøge i byen, som indbyder til socialt samvær og leg – for både børn og voksne. Byens unge savner også kvalificerede mødesteder, hvor der er plads til at være aktiv – ”at være på”- men også lommer, hvor man kan ”være sig selv” og iagttage aktiviteterne og livet i byen. Bymidtens få pladser og mødesteder henvender sig primært til det voksne publikum og måske især til lokale og turister, som gør brug af udeserveringerne ved Den grønne Plads. Der er ingen legeplads eller udfoldelsesmuligheder for børn og unge i bymidten.
Der er mangler byrum, der inviterer til at børn og ældre også kan nyde byens liv og som inspirerer til interaktion mellem generationerne. De eksisterende byrum er omgivet af trafik, og giver ikke forældrene mulighed for at lade deres børn lege frit.
Byen har således brug for udvikling af byrummene, så den kan tilbyde indbydende og naturlige mødesteder i bymidten, som understøtter det gode hverdagsliv. Steder som kan noget forskelligt, og som også giver børnefamilierne lyst til at bruge bymidten noget mere. Der skal tænkes i mødesteder til både aktivt og stille ophold, hvor det er rart at opholde sig, og som skaber mulighed for møde mellem borgere og turister og derved styrker bylivet.
Bibliotek, foreningsliv og dagligvarebutikker er netop de hverdagsdestinationer, som kan ”blive til mere” ved at gribe borgeren og den besøgende i disse hverdagsaktiviteter og tilbyde kvalificerede udendørs opholds- og aktivitetsmulighed, som appellerer til mange aldersgrupper.
Aktivitetsbåndet og Oasen
– livet i og mellem husene
For at udvikle området så det skaber mest mulig synergi og relevans for områdets brugere, skal der i realiseringsfasen arbejdes med en afklarings- og udviklingsproces mellem foreninger og brugere af kulturhusene, samt områdets nuværende og potentielle brugere. En sådan proces bygger videre på erfaringerne fra ”Samling og Sammenhold”- en tilgang som samler borgere, foreninger og lokale ildsjæle, når man skaber og udvikler rammerne for de samlingssteder, hvor netværk, aktiviteter og møder opstår. En sådan proces skal bidrage til at kvalificere og optimere indsatsen, skabe synergi mellem kulturhusene og åbne op for nye aktiviteter i og mellem husene.
Cirkuspladsen skal fortsat være ”bu erzone” for aktiviteter og parkering. I områdefornyelsen skal der arbejdes med kanten af pladsen for at binde kulturhusene og ak- tiviteterne i området sammen. Konkret skal der arbejdes med et Aktivitetsbånd på Jernbanegades sydlige del, som lukkes for trafik og omdannes til et byrum. Båndet
afgrænses af en række betonkanter / -plinte, der dels afgrænser og accentuerer strøget, og dels kan anvendes som siddeplinte med trælameller og kanter til skatere. I den ene ende af strøget er der videre forbindelse til handelsstrøget Nørregade via Vanggårdsgade, og i den anden ende er der forbindelse til Skagerakvej og Havne-gade samt stationen.
Cirkuspladsens nordøstlige hjørne bearbejdes landskabeligt for visuelt at markere ankomsten til bymidtens østlige ankerpunkt. Dette delprojekt beskrives også under indsatsen ”Indfaldsveje og Wayfinding”. Krydset ved Jørgen Fibigersgade og Jernbanegade skal indrettes, så de i højere grad kan rumme fodgængere og bilisters sameksistens i en form for shared space.
Aktivitetsbåndet skal give mulighed for, at aktiviteter i det gl. rådhus kan yde ud i byrummet. Arrangementer på biblioteket afvikles eksempelvis på rådhusets forplads, og leg og læsning inde i huset kan ”flytte udenfor” afhængigt af vejr og vind. Aktivitetsbåndet skal have en er anvendelighed og invitere til ophold, bevægelse og leg til glæde for borgere og besøgende. Der vil være et fokus på at arbejde med robusthed i materialer og design for at langtidssikre områdets anvendelighed og appel. På Aktivitetsbåndet og Oasen anvendes planter, der afspejler den lokale flora og fauna og forholder sig til et realistisk, fremtidigt driftsniveau.
Ved den Svenske Sømandskirke skal udearealerne forskønnes og aktiveres i samspil med bygningens stue- etage. Det grønne areal på Sømandskirkens østlige side er et at de få steder i byen, hvor man kan skabe et byrum med læ. Arealet skal omdannes til en have – Oasen – der inviterer til ophold og aktiviteter i et lavere gear end på den nedlagte del af Jernbanegade. Aktiviteter i Sømandskirken skal være mere synlige for den forbipasserende og afspejles i haven og i bygningen. Det kunne være et af de lokale kor, der inviterer til morgensang eller maleklubben, der rykker ud i haven på en varm sommerdag.
Midlertidighed skal anvendes for at afprøve byrumsaktiviteter i området som et led i inddragelsesprocessen. Målet er at skabe synlighed af områdefornyelsen samt ”modne” en mere permanent omdannelse af Jernbanegades sydlige del og Sømandskirkens udeareal til byrum.
BYGNINGSFORNYELSE
Kommunen ønsker at arbejde på ere fronter for at ska- be udvikling og forskønnelse i Hirtshals, bla. ved gennemførelse af en bygningsfornyelsesindsats i bymidten. Bygningsfornyelsen skal ses som et redskab, der sammen med områdefornyelsens indsatser kan bruges til at skabe fysiske forbedringer og forskønnelser, som løfter den en- kelte ejendom og derved også bidrager til at løfte heldhedsindtrykket af byrummene og byen.
Slidte og misvedligeholdte bygninger og utidsvarende byrum kaster et trist skær af tilbagegang over en by og tiltrækker ikke nye forretningsdrivende eller borgere.
Med bygningsfornyelsen ønsker kommunen i samarbejde med ejere af ejendomme i bymidten at medvirke til, at der skabes mere indbydende rammer for by- og hverdagslivet i Hirtshals. Formålet er således, at interessen for at etablere butik, café eller lignende stiger, og Hirtshals derved bliver et mere interessant at besøge eller måske bosætte sig.
Indsatsen skal gøre ejerne mere bevidste om deres medansvar for byens udtryk, inspirere dem til at istandsætte deres ejendommem og se mulighederne i, at naboen også renoverer og kommunen gennemfører områdefornyelse i området.
Skal byrummene og indtrykket af bymidten i Hirtshals forbedres, skal der også tages fat på facaderne, som danner vægge i de offentlige rum og spiller en afgørende rolle for oplevelsen.
Behovet for bygningsfornyelse
Som besøgende i Hirtshals, er det første indtryk man får af byen dens fysiske udtryk, og det er uheldigt, når det påvirkes negativt af mange ucharmerende og slidte byg- ninger. Måske ser man det ikke selv, men det gør besøgende.
ikke benyttede boliger (halvdelen almene boliger). Den store andel af almene boliger er baggrunden for, at om- kring 3/4 dele af boligmassen i områdefornyelsesområdet er opført efter 1950. Den generelle vedligeholdelses- og moderniseringsstandard og byggetekniske kvalitet er lav i store dele af området.
Det er kommunens vurdering på baggrund af nøgletal fra Danmarks Statistik og besigtigelse i Hirtshals, at der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse i bymidten. Især Nørregade men også vestsiden af Jyllandgade og Hjørringgades østlige del er udfordret af bygninger, som trænger til istandsættelse eller er ramt af en uheldig ”make over”, som skaber et noget broget udtryk.
Interesse for bygningsfornyelse
I områdefornyelsens programfase er der afholdt fyraftensarrangementer, bl.a. en byvandring i bymidten, hvor alle interesserede kunne deltage. Her k borgerne et indblik i byens historie og tankerne bag byens plan, ligesom man på turen også kan få lejlighed til at tage en snak om, hvordan bygninger og skiltning fremstår, og hvad det betyder for oplevelsen af bymidten.
I forbindelse med borgerinddragelsen, arbejdsgruppemøder og udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet er det drøftet, hvordan en bygningsfornyelsesindsats kan være med til kickstarte en forskønnelse i bymidten. Lokalt er der ønske om, at handelsgaderne prioriteres i en bygningsfornyelsesindsats, og kommunen har allerede modtaget henvendelse fra borgere, som ønsker at høre nærmere om bygningsfornyelse og støttemulighederne.
Bygningsfornyelsesindsatsen
Indsatsens forventes at omfatte følgende elementer:
• En bygningsgennemgang og kortlægningen af behovet for bygningsfornyelse i Handelstrekanten
• En prioritering af kommunens økonomiske støtte til bygningsfornyelse i Handelstrekanten
• Formidling af muligheden for at søge støtte til byg- ningsfornyelse
• Inspirationsmateriale – eks. uheldige facader, hvad skal der til for at løfte og forskønne
• Business case – renovering af butiksejendom
• Renovering af ejendomme i Handelstrekanten
I forbindelse med gennemførelse af byfornyelsespro- grammet planlægges ere initiativer, som skal skabe interesse for og synliggøre værdien af at vedligeholde og forskønne byens huse.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Kilde: Hjørring Kommune.
Foto: Hans Hunderup.
