Forslag til områdefornyelse i Hirtshals

Hirtshals Handel & Erhverv og Turistforeningen er en del af Visionsrådet. Her er deres endelige forslag til områdefornyelse:

I Hirtshals har vi i mange år arbejdet på at udvikle ideer og planer for vores by og på at påvirke politiske beslutninger, der vedrører vores by. Både Hirtshals Handel og Erhverv og Turistforeningen er en del af Visionsrådet.

I forbindelse med det nye områdefornyelsesprogram har vi set på, hvad vi i de sidste mange år har arbejdet med, og hvad vi har indsendt til hhv. Hirtshals og Hjørring Kommune, for derigennem at få vores arbejde synliggjort i denne sammenhæng samtidig med at vi har taget stilling til hvilke nye ideer, der er relevante at få med.

Der er tale om et arbejdspapir til videre bearbejdelse. Vi håber, nogle af vores ideer kan indgå konstruktivt!

Vores oplæg er opdelt i følgende syv punkter:

1. Visionsrådets mission og vision
2. Nyere forslag
3. Tidligere forslag fra Visionsrådet
4. Dorte Dahlins oplæg Himlen over Hirtshals af 11/2 2016
5. Uddrag af høringssvar til Forslag til Udviklingsplan 2011 indsendt til Hjørring Kommune d. 1/12 2011
6. Uddrag af indsigelse til Revision af kommuneplan 2001-2013 indsendt d. 12. maj 2005
7. Mikkel Bogh om byudvikling i Hirtshals og Esbjergs Vision 2013

1. Visionsrådets mission og vision

Visionsrådets mission er at skabe dialog mellem borgere og beslutningstagere for derigennem at påvirke udviklingen, så Hirtshals bevarer og udvikler sit særpræg, som et grundlag for byens menneskelige ressourcer og økonomiske udvikling.

Visionsrådets vision er aktivt at arbejde for at gøre Hirtshalsområdet til et kendt og attraktivt sted for borgere og turister.

Visionsrådet skal målrettet skabe ideer og visioner for Hirtshals by og område.

Visionsrådet skal målrettet søge indflydelse på beslutninger, der vedrører områdets værdier.

2. Nye forslag:

Skilte og formidling

Vi bakker op om Hirtshals Turistforenings opfordring til, at man inkorporerer et skiltnings- og formidlingskoncept i planen for Hirtshals’ områdefornyelse.

For en gæst/turist i Hirtshals kan det være svært at finde ind til byens centrum, til handelsgaderne og byliv. Det kan gøres bedre, – til gavn og glæder for alle.

Byens ”gode historier” ligger spredt i mange retninger, og kan være svære at skilte til. Derfor ønsker Hirtshals Turistforening at der bliver arbejdet med et sammenhængende og genkendeligt koncept.

Konceptet kan omfatte vejskiltning, formidlingspunkter, online og offline formidling. Designet skal binde elementerne sammen og være overensstemmende.

Hirtshals Turistforening har ingen faste ideer om design, men ønsker skiltning/formidlingselementet indtænkt i en fælles plan.

Trekantsområdet

Jørgen Fibigersgade fungerer optimalt som forretnings strøg, og der ønskes ingen ændringer i dette forløb.

Det kan oplyses at Kop & Kande flytter ned på hjørnet af Jørgen Fibigersgade og Nørregade og vil dermed bidrage til en yderligere styrkelse af begge gaderne.

Nørregade lider fortsat fra midten og mod syd mod samt omkring Stjernepladsen/Runddelen.

Et aktiv for området vil være etablering af en større discount butik med et estimeret antal kunder på ca. 1.000 pr. dag i den tidligere Kop & Kande butik. Her er der ca. 1.000 m² til rådighed og et stort antal parkeringspladser lige uden for. Planen kan gennemføres her og nu, da der er villige investorer.

Midten af Nørregade vil ligeledes blive styrket, såfremt der kunne etableres aktiviteter i form af en utraditionel legeplads i området. På sigt gerne hvor Nørregade 17, 19 og 21 ligger. Legepladsen kan f.eks. være opbygget af fiskeredskaber med klatrestativer af opstablede tegnere og fiskenet, samt glidebaner og klatrevægge af trawlskovle.

Det er vores vurdering at en placering af en lejeplads i Sømandskirkens have vil være for langt fra det centrale butiksområde.

For yderligere at styrke den sydlige del af Nørregade og samtidig styrke Jyllandsgade vil det være påkrævet med nedrivning af en del af den gamle bygningsmasse, der i dag er en direkte hindring for udvikling af et aktivt forretningsliv. Her tænkes speciel på hjørnet, hvor Jyllandsgade 1 og 3 har til huse, samt Rødekors bygningen i Svinget. Herved vil der kunne frigøres et areal på ca. 6.000 m² til butikker mv.

Indfaldsveje

Indfaldsvejene til centrum skal forbedres markant, gerne ved anvendelse af farver i belægningen, som foreslået af Dorte Dahlin og også nævnt af Arkitema som Wayfinding. Der kunne eventuelt være farver i belægningen, der førte til færger og en anden der førte de mange veje ind til centrum. Farverne skal matches af skilte i samme farver.

Søndergade er ikke egnet som indfaldsgade, da der passer tog med bomme, man passerer ældreboliger og stadion.

Østergade vil være egnet som indfaldsvej, men ikke med midterrabat, som foreslået af Arkitema. Den brede vej bør anvendes til afviklingen af de store mængder trafik.

Færgetrafikken, skal have et tydeligt valg til at komme ind i byen. I dag er de ude af byen før de opdager det.

Den nordlige færgetrafik fra Fjordline og Smyril Line mod centrum bør føres forbi Oceanariet ad Peter Villemoesvej.

Color Lines vej mod centrum skal stå mere tydelig og have et mere indbydende forløb.

Rette henvendelse til Claus Sørensen – gruppen om deltagelse i områdefornyelse med henblik på at få dem til at indse at Hirtshals har behov for nedrivning af ishusbygningerne ved indgangen til byen ved Jyllandsgade, Havnegade og Norgeskajen.  Forfaldne bygninger er det første indtryk mange får når de nærmer sig centrum.

Byrum mv.

Stisystem etableres på det gamle sporareal, som er ejet af kommunen helt op til Kroen, Hotel Hirtshals, videreføres over Trappen (rullestolsbrugere kan tage Havnegade), ned på Vesthavnen, videre til nordsiden af Vesthavnen med Det Sorte Tårn, Husmorstranden og forbindes med Nordsøstien til Fyret. Herfra kobling til de udlagte stier i det tredje niveau i Hirtshals højeste terræn.

Stien kan føres over Skagerakvej ved at genetablere den gamle trappe og/eller der kan bygges en gangbro, således at rullestole og rullende kufferter kan komme over.

Arealet fra sporområdet kan langs Havnegade udvikles sammen med hele Havnefronten bl.a. med lommer til ophold med udsigt over havn og hav.

Alle rabatter og åbne arealer beplantes med hjelme, som i klitten, på skrænter og grønne områder. Det vil bringe naturen ind i byen og nedbringe kommunens udgifter til at slå græs. Det vil for eksempel gøre underværker på skrænterne ved rundkørslen i Jørgen Fibigersgade – Jyllandsgade.

Vi ønsker Cirkuspladsen (Grønningen) forsat ligger urørt. Der må ikke ske nogen form for bebyggelse. Der er løbende behov for en central plads i byens centrum til forskellige aktiviteter og ikke mindst er det nødvendigt med en buffer, de dage vejret svigter og bilerne kommer ind til byen fra strandene og sommerhusene.

Sømandskirkens have bør forblive som en åben have åben for alle og med mulighed for anvendelse i forbindelse med aktiviteter i Sømandskirken. Plankeværket skal naturligvis ned. Sømandskirken bør reetableres med de oprindelige blyindfattede ruder, som kommunen har fjernet.

Etablering af toiletter ind i skrænten under Havnegade vil kunne servicere både byens gæster, lystfiskerne og sejlerne.

Bygningen med pumpestationen nedenfor Trappen bør fjernes i samarbejde med Havnen og Havnefrontens område skal udvikles udvikles. Se nedenfor.

Arkitema var på borgermødet inde på flere områder, som er berørt her. Enkelte punkter bliver uddybet nedenfor:

• Højt kunstværk på Stjernepladsen. Se her det af Spar Nord Fonden ønskede projekt til Stjernepladsen, af Mogens Møller, der netop imødekommer behovet for et højt kunstværk, som et landmark for byen.
• Kulturhal som del af skrænten.

I den forbindelse kan vi nævne eksamensopgaven fra vores bysbarn arkitekt Rebecca Nielsen, der blev præsenteret for Visionsrådet i 2005.

”Det sorte Tårn” – et udsigts- og formidlingstårn på Vesthavnen i Hirtshals

Ideen til (gen-)opførelse af Det sorte Tårn på Vesthavnen i Hirtshals er opstået i et samarbejde mellem lokale ildsjæle, repræsentanter for foreninger, attraktioner og erhvervsliv i Hirtshals.

De spæde tanker blev gjort i regi af netværket ”Hirtshals – et hav af oplevelser”, som var et netværksprojekt initieret af VisitNordjylland og Hirtshals Turistforening i efteråret 2011, som led i turismeudviklingsindsatsen ”Fyrtårn 2013.”. Projektet ”Det Sorte Tårn” udsprang heraf og var udformet som en moderne fortolkning af et tårn, der blev opført på havnen under 2. Verdenskrig, og som stod der indtil 1970’erne.

Mange i Hirtshals kan huske det oprindelige trætårn, som i næsten 30 år var stedet, hvor fiskere spejdede ud over havet, hvor lokale børn legede, ligesom tårnet var et yndet udflugtsmål for gæster fra nær og fjern.

Tårnet er en del af de lokales kollektive hukommelse og er en stærk historisk reference, der har dannet spire for at tænke havnen som en OPLEVELSESHAVN. Med denne nyfortolkning af det historiske sorte tårn, kredser projektet om at fremhæve netop det, et nyt sort tårn kan; fortælle, at havnen nok er et sted med en længere historie, men at det er udviklingen af den moderne havn, der driver værket for Hirtshals. Den påtænkte placeringen af ”Det sorte Tårn” vil desuden binde by og havn endnu tættere sammen.

Realdania har i 2013 givet 125.000 kr. til udarbejdelse af et forprojekt, ligesom LAGVendsyssel har bidraget til forprojektet med 50.000 kr.

Der er herefter i samarbejde med ENG Arkitekter udarbejdet en færdig projektplan for Oplevelseshavn Hirtshals, hvori Det Sorte Tårn indgår. Hirtshals Turistforening har været tovholder på projektet i tæt samarbejde med Nordsøen Oceanarium, Hirtshals Fiskeriforening, Hirtshals Havn og Hjørring Kommune.

Hirtshals Havn har givet tilladelse til opførelse af Det sorte Tårn ved trawlpladsen ved Snurrevodsvej/Nordvestkajen. Angivet med den røde plet.

3. Tidligere forslag fra Visionsrådet (sidst revideret 2015):

Bevare Hirtshals særpræg:

• En barsk vestkystby ved havn, hav og strand
  • Ikke Skagen
  • Ikke Lille-Hjørring
  • Ikke Østkystby

By og Havn – Bevare Hirtshals kvaliteter:

• Højt beliggende
• Udsigt over havn og hav
• Bynær strand
• Byen i 3 niveauer
• By er by
• Havn er havn – boliger på havnen vil fortrænge havneerhverv
• Bevare det autentiske – ikke kunstigt skabt miljø

Synergieffekt By og Havn:

• Vesthavnen styrkes som aktiv og levende erhvervshavn
• Vesthavnen åbnes op for friluftsliv og attraktive aktiviteter, der ikke nødvendigvis er maritime
• Åbne op for andet end havnerelateret erhverv i et begrænset område i Vesthavnen
• Bedre sammenhæng mellem havn, færge, by og station

Trappen og Vesthavnen:

• Udvikle lystbådehavnen med bedre faciliteter
• Attraktivt vestkyst miljø
• Musik, gallerier, kunst og arbejdende værksteder for lokale og internationale kunstnere
• Caféer, restauranter mv.
• Lav ”civile lommer” med offentlig adgang på Havnen – stisystemer
• Områder til lystfiskeri

Byens hjerte i to niveauer:

• Bymiljø på internationalt plan

• Trappe & Monument – færdiggørelse af Trappen. Dvs. etablering af de elementer, der blev sparet væk på selve Trappen og i de tilstødende omgivelser, herunder bl.a. sværmestenen, granitbelægning efter forbillede fra Piazza del Campidoglio af Michelangelo, opkvejlede kæder fra havnen på muren ved Havnegade mm.
• Berlinmuren bør af kunstnerne inddrages aktivt mellem Den Grønne Plads og Trappen
• Den Grønne Plads – springvandene og bedet med planter fra klitområdets natur genetableres.
• Havnegade – udvide gangarealer og etablere opholdsrum
• Belægningsmæssig sammenhæng mellem Den Grønne Plads, Trappen og Havnegade

• Lokale fødevarer – mulighed for boder eller telt eller hal med boder

• Fisk, skaldyr, røgvarer
• Lokalt opdrættet kød
• Lokalt dyrkede grønsager

• Kunst

• Arbejdende kunstnere på Vesthavnen
• Skagerrak Festival

• Musik og festivaler

• Musik under Trappen
• Mange forskelligartede aktiviteter
• Ingen store omkostninger til at flytte diverse genstande.
• Kommunens politik er en hindring for aktiviteter
• Kommunen skal skabe rammerne for aktiviteter
• Borgere skal udfylde rammerne

Havnegade:

• Klar ledetråd til bymidten
• Opholdsrum med udsigt over Havnen
• Forbindes med trappe til:
• Tog
• Indkøb – Jørgen Fibigersgade
• Den gamle Havneadministrationsbygning
• Bibliotek
• Den Svenske Sømandskirke

Hirtshals Nordens Velkomstcenter – Ideer til den tidligere station – den oprindelige Havneadministrationsbygning. Planerne blev udarbejdet, da bygningen var nedrivningstruet. Vi lader punktet stå, da vi fortsat mener ideen kan bruges f.eks. i forbindelse med en hal på Vesthavnen:

• Turistbureau
• Venteværelse med toiletter
• Udstilling: Erhverv og historie – ubemandet
  • Skudehandel
  • Havnebyggeri
  • Lars Nielsens friser fra den gamle auktionshal og billeder
  • Hirtshals Havn – Norge – færger fra 1937
• Færøerne og Island
• Hvad sker på Havnen
• Galleri
• Lokalhistorisk Arkiv (er nu anbragt i det gamle rådhus)
• Lokale kvalitetsråvarer
• Fiskeprodukter
• Økologisk kød
• Lokale grønsager
• Sommerbistro med lokale råvarer herunder Vesterhavs sushi

Projekt Hirtshals – Opstramning af trekantsområdet på internationalt plan med udgangspunkt i Trappen og Den Grønne Plads

• Jyllandsgade aksen
  • Realisering af ”Kolossen” af Mogens Møller på Stjernepladsen. Et landmark, der vil kunne ses fra havet, motorvejen og ved ankomst til Hirtshals fra Hjørring

• Havnegade – Nørregade
• Twilight af Dorte Dahlin langs Havnegade
• Twilight i Nørregade

Ingen Bopælspligt:

• Turister som erhvervspotentiale
• Hirtshals skal være attraktiv
• Hirtshals skal være et reelt alternativ og modsætning til Skagen
• Tiltrække ressourcestærke personer
• Investeringer i boligmassen
• Større omsætning
• Overgang til permanent beboelse af økonomisk stærke pensionister

Helhedsplan:

• Sammenhæng i planlægning giver sammenhæng i investeringer
• Der bør tages udgangspunkt i at detailhandelsområderne tilgodeses først.
• Helhedsplanen bør udbygge og understrege de allerede foretagne investeringer på Den Grønne Plads og Trappen.
• Helhedsplanen bør udbygges med prioriteret delområder og understrege sammenhængen mellem havn og trekantsområdet.

Hirtshals mulighedernes by:

• Målsætning – livskvalitet

• En ændret profil
• Et godt sted at leve
• Fra negativitet til glæde
• Muligheder frem for begrænsninger
• Gode forhold for børn og unge
• Skoler med undervisning på højt niveau
• Fritidsfaciliteter
• Sommerskole for fastboende og turister

4. Forslag fra Dorte Dahlin:

Vi finder at det fremsendte forslag fra Dorte Dahlin skal indarbejdes i projektet med henblik på hvad, der konkret vil kunne bruges i områdefornyelsen. Vi foreslår Dorte Dahlin inddraget i opgaven også med hensyn til omgivelser for Trappen, Den Grønne Plads og Havnefronten.

Idéoplæg: Kunne man anlægge en farvezone ved indkørslen Hirtshals for på en enkel og effektiv måde at markere porten til Hirtshals fra A39 og Færgehavnen?

Idéoplæg: Hirtshals med De Blå Blokke og Hotel Hirtshals set fra Nordvestkajen. Husene langs Havnegade kunne males op i himlens palet og dermed adskille sig fra erhvervsbygningerne på havnen. Moonshine bygningen kan inddrages som en del af pladsen foran Trappen og virke som Hirtshals Værksted for Kunst og Håndværk. Dette vil svare til konceptet fra Det Gamle Museum i Vanggårdsgade. En af værkstedets faste opgaver kunne f.eks være at designe og producere Årets Bænk til Hirtshals – i traditionen Årets Bjesk og Årets Sild.

5. Uddrag af høringssvar til Forslag til Udviklingsplan 2011 indsendt til Hjørring Kommune d. 1/12 2011

I Visionsrådet i Hirtshals bakker vi fuldt ud op om den af Byrådet vedtagne Udviklingsplan, herunder at store nyskabende initiativer, som Teater og Park Vendia placeres i Hjørring, som største hovedby og centralt placeret i forhold til den samlede kommune. Samt at der fokuseres på de stedspecifikke ting udenfor Hjørring.

Men der mangler fortsat at Havnefronten i Hirtshals kommer i fokus og kommer til at udgøre et af punkterne i kommunens udviklingstiltag.

Havnefronten i Hirtshals er en juvel som bliver behandlet som en baggård. Hvilken kommune har så stor en mulighed for at skabe noget helt unikt, som ingen andre vil kunne konkurrere med? Svaret er enkelt: INGEN.

Der er taget væsentlige initiativer med Den Grønne Plads og Trappen. Begge projekter, der har opnået national og international anerkendelse og har været med til at sætte Hirtshals på kortet. Men færdiggørelse mangler fra Berlinermuren og ned til færgernes pipeline.

Den gamle Hirtshals Kommune mageskiftede arealerne nord for Havnegade med Havnen med henblik på byudvikling. Det er derfor muligt, uden de helt store investeringer, at realisere dele af en større plan. Det vil være naturligt, at inddrage kunstnerne fra Den grønne Plads og Trappen, da de allerede har sat sig grundigt ind i de specielle træk Hirtshals indeholder. Men væsentligst fordi de har bevist, at de kan skabe noget, der virker i Hirtshals. Ikke mindst det faktum, at steder og pladser skal kunne syde af liv om sommeren og samtidig undgå at ligge tilbage som forladte lommer om vinteren – ganske som vore strande. Med denne tilgang til udviklingen vil der samtidig kunne skabes en helhed i området, der understreger det barske sted. Ikke noget med pussenussede blomsterkummer ned mod havet!

På et møde i Visionsrådet d. 21. april 2008 udtrykte Ole Albæk det på følgende måde:

”Det gamle byråd have muligheder for at tage vare på vores ”havne promenade” i form af Havnegade, men lod udviklingen styre af private investorer. ”

Vi håber for hele kommunens udvikling, at Hirtshals havnefront vil blive et højt prioriteret tiltag!

Det vil være ønskeligt med en klar holdning til trekantsområdet og hele Havnefronten inklusiv pladsen nedenfor Trappen, Banegårdspladsen, området omkring Banegårdsbygningen / Havneadministrationsbygningen ned mod Havnegade. Det er vigtigt at udviklingen bliver styret af en bevidst strategi, således at udviklingen ikke bliver styret af tilfældige entreprenører, der udelukkende har fokus på eget område. Dertil er præcis dette område for værdifuldt for hele kommunen. Det vil være en god og rigtig disposition at lade Kommunen erhverve Stationsbygningen, således at dette for byen så vigtige og godt beliggende hus kan indgå i helheden.

Generelt mangler der fokus på vores bygningskultur trods det at det burde være til at overse i Hirtshals. Under bygningskultur hører også, at vi skal værne om de få smøger, der er tilbage. Manglende fokus på bygningskulturen er med til at devaluere de værdier vi har, det kan f.eks. eksemplificeres ved de ødelæggelser, der er sket på den svenske sømandskirke både i rummet og ved at fjerne de blyindfattede ruder i kirken. Vi vil derfor gerne opfordre til at der oprettes et bygningsatlas for værdifulde bygninger i hele kommunen, herunder også sommerhuse.

6. Uddrag af indsigelse til Revision af kommuneplan 2001-2013 indsendt d. 12. maj 2005.

1. Udarbejdelse af en helhedsplan for det offentlige rum i samarbejde med Dorte Mandrup og Marianne Levinsen for Hirtshals bycentrum i trekantsområdet med fokus på en optimering af oplevelsesværdier og et godt trivselsmiljø.

1. Det er vigtigt, at helhedsplanen opdeles i delområder med prioriteringer og fastsatte tidshorisonter. Der bør tages udgangspunkt i at detailhandelsområderne tilgodeses først.

1. Helhedsplanen bør udbygge og understrege de allerede foretagne investeringer på Den grønne Plads og Trappen. Her hæver byen sig op på et internationalt plan!

1. Helhedsplanen bør udbygge og understrege sammenhængen mellem havn og trekantsområdet.

1. Af hensyn til helheden bør der ske en revision af lokalplanerne i trekantsområdet, specielt Nørregade, med hensyn til bygningernes ydre fremtoning og fortovsudstillinger. Ikke for at ensrette, men for at undgå devaluering af helhedsindtrykket, som f.eks. lilla huse, grimme fortovsudstillinger og umotiveret flagning mv.

1. Det vil fremme miljøet hvis øgede krav til husejerne gennem revision af lokalplaner modsvares af at kommunen, gennem sin byudvikling, understøtter private initiativer.

Vesthavnen

1. Det er altafgørende for udviklingen af Hirtshals by at Vesthavnen og bycentrum knyttes tættere sammen, hvorfor der bør åbnes op for ikke-havnerelaterede aktiviteter på Vesthavnen. Turister og lokale vægter havnemiljøer højt, samtidig har Hirtshals på grund af sin havn en mulighed for at differentiere sig væsentligt fra andre byer.

1. Området omkring pælebroen ved jollehavnen bør udvikles til et attraktivt område f.eks. som foreslået i den vindende arkitektkonkurrence (Dorte Mandrup).

1. Det vil fremme miljøet og være nyskabende at anlægge en lystbådehavn med de påkrævede facilitet i Vesthavnen. Havnen vil være en udfordring for de adventure søgende turister i fremtiden.

1. Musik ”Under Trappen” bør understøttes af en permanent friluftsscene til højre for Trappen. Trappen kan dermed fortsat fungere som en slags amfiteater, samtidig med at underholdning af en hver art både er tæt på bycentrum og havnemiljø.

1. Det vil fremme miljø og aktivitetsniveau, hvis man kunne udlægge en plads til en kombination af arbejdende kunstnere og salg af kunst – et Kunst Torv.

Turisme

1. Med de store turismeindtægter området har bør turismen aktivt håndteres som et væsentligt erhverv og hverken som et sekunda erhverv eller fritidserhverv. Der skal være større fokus på turisme som økonomisk generator.

1. Overnatningsfaciliteter til vandrehjemssegmentet bør udvikles. Det er interesserede turister, der bidrager til omsætningen.

1. Lystfiskerturisme bør udvikles i højere grad, herunder mulighed for fiskeri fra definerede områder på molerne.

1. Kommunen bør opprioritere hjemmeside præsentation af aktiviteter, men også af natur og kultur. Nettet er en væsentlig faktor for nutidens turist og natur og kultur har en høj prioritet hos turisterne.

Stier

1. Naturstier omkring og i Hirtshals bør udbygges og renoveres dels af hensyn til aktivitet og sundhed, herunder stavgang (Nordic Walking), dels som oplevelse af byens natur og kulturhistoriske områder.

1. Stier bør generelt udbygges med oplysningsskilte og tilhørende guides.

1. Vesthavnen bør med sti knyttes til husmoderstranden, herunder adgang for kørestolsbrugere, og fortsætte til Trappen og Havnegade.

1. ”Fra sti til hav” – projektet fra Fyr og Bunkermuseum og ned på Leret kan med fordel udbygges med fortællinger om området og forskellig kunst ud fra et havrelateret tema, f.eks. fisk, havdyr, havfugle.

7. Mikkel Bogh om byudvikling i Hirtshals og Esbjergs Vision 2013

Desværre er nuværende direktør for Statens Museum for Kunsts betragtninger over Byudviklingen i Hirtshals fra 2000 gået i glemmebogen:

Adjunkt Mikkel Bogh, Institut for Litteraturvidenskab, Moderne kultur og kulturformidling:

”Enhver by kan kendes på sin stil, ligesom en person kendes på sin holdning og gangart….

De seneste årtiers bykulturelle, økonomiske og informationsteknologiske udvikling, ja i grunden hele globaliseringsfænomenet, har skabt en situation med nye muligheder for dén lille provinsby der ønsker og formår at tage udfordringen op.

Danmark opbyder netop et eksempel på en sådan by. I Hirtshals, ganske vist i mange henseender den typiske jyske provinsby domineret af et eller kun få erhverv, har man således på det seneste udnyttet tendensen til opblødning af de førhen skarpe grænser mellem storby og provins, mellem centrum og periferi, og taget skridt til en kunstnerisk reflekteret omgestaltning at byens profil. Med Dorte Dahlins og Mogens Møllers omfattende skulpturelt-arkitektoniske bearbejdning af byens centrale plads og af forbindelsen til havnefront er der nemlig her åbnet for en enestående byfornyelsesdimension som ikke bare har involveret en forandring af eksisterende rammer, men også lægger op til en overvejelse over denne særegne lokalitets historie, stil og udviklingsperspektiver. Her er tale om en udsmykning der på den ene side tilfører en temmelig planløs og “glemsom” by lidt orden og dermed introducerer en ny stildimension, og på den anden side lader nogle af byens, trods dens umiddelbart uprægnante, ja decideret ucharmerende fremtoning, uhyre interessante særtræk træde tydeligere og mere stiliseret frem end før.”

Esbjergs plan, der har Trappen i Hirtshals som forbillede, blev vi bekendt med på en af Hirtshals Kommune arrangeret tur i forbindelse med byudviklingsarbejdet i 2005.

I Hirtshals har vi haft visioner, som andre ser som forbilleder, men på grund af mangel på en helhedsplan kommer udviklingen og investeringerne ikke til at styrke hinanden.

Hvorfor skifter vi hele tiden spor?