Måske har du hørt om Per Bendix Jeppesen i forbindelse med hans forskning i de gavnlige effekter af gamle grøntsagssorter eller rødkløverekstrakt. Nu kan du selv møde ham.
Han kommer til Forskningens Døgn i Hjørring den 25. april, hvor han fortæller om banebrydende behandling af knogleskørhed klokken 16.30.
Forskningens Døgn i Hjørring:
Er du nysgerrig efter at vide, hvad hospitalets forskere, forskerspirer og udviklere egentlig laver? Så kom og besøg Regionshospital Nordjylland i Hjørring onsdag 25. april til Forskningen Døgn.
KL. 13-16:
Oplev aktiviteter og stande med hospitalets forskere og udviklere. Hør og oplev hvordan deres arbejde kommer patienter til gavn.
Tag et kig ind i lægebil og ambulance
Besøg vores færdigheds- og simulationslaboratorium
Stop op ved Speakers Corner og lyt til korte, uformelle præsentationer ved udvalgte forskere
Kl. 16 – 16.30
Uddeling af Kvalitetspris og posteraward, Skou Auditoriet
Kl. 16.30 -17.15
Banebrydende behandling af knogleskørhed v. Per Bendix Jeppsen, Skou Auditoriet
Det hele foregår på hospitalet i Hjørring, Bispensgade 37 – her er en del byggerod, men det er også meget spændende at se.