Forskel på tal forklaret ved møde i Horne

Forskel på beregningsgrundlaget hos skolebestyrelsen i Hirtshals og Hjørring Kommunes tal blev afklaret ved et orienteringsmøde i Horne.

20

Torsdag aften havde Hirtshals Skolecenter indbudt forældre og interesserede til et orienteringsmøde på Horne Undervisningssted

Dagsordenen ved mødet, hvor der var mødt en lille snes forældre frem, gik selvfølgelig på skolebestyrelsens høringssvar, hvor man har valgt at fokusere på et positivt udspil til den lokalpolitiske kattelem, der giver mulighed for at bevare et undervisningssted i Tornby.

Skoleleder Jørgen Jensen, som er tidligere administrativ leder i centret, men nu er placeret i Horne, kom dog ikke overraskende til at bruge noget tid på at forklare, hvorfor Hirtshals Skolecenter har et andet beregningsgrundlag end Hjørring Kommune. Det var for mange forældre samt lokalpolitikere og udvalgsformand Daniel Rugholm  et overraskende faktum, der kom for dagens lys ved Hjørring Kommunes borgermøde tirsdag aften i Hirtshals Idrætscenter.

Forskellen skyldes simpelthen, ifølge Jørgen Jensen, at skolebestyrelsen i Hirtshals har trukket på ledernes igennem flere år oparbejdede erfaring med, hvordan forældre og elever reagerer med hensyn til især valg af undervisningssted igennem et helt skoleforløb. Altså nogle erfaringer, som åbenbart ikke er blevet inddraget af konsulentfirmaet Cowi, der har lavet det tunge statistiske regnearbejde for Hjørring Kommune.

Efter redegørelsen og afklaringen af sidstnævnte, blev der afslutnings en del debat, fordi nogle forældre gerne ville gøre opmærksom på, at der ikke var 100 procents opbakning fra alle forældre til høringssvaret, som altså satser på at bevare undervisningsstedet i Tornby.

Den debat kom til at gå på, hvilken løsning der på lang sigt reelt var den bedste for også at bevare et velfungerende undervisningssted i Horne. Eftersom skolebestyrelsen imidlertid havde truffet et valg, blev diskussionen mest af principiel karakter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments