Forsikringsselskabet Vendsyssel donerer 10.000 kr til Skaga FM

Den i forvejen festlige 25 års fødselsdag er netop blevet forsødet med det nævnte tilskud til Skaga FM.

25

I forbindelse med, at den lokale radiostation Skaga FM forleden holdt 25 års jubilæumsreception med ca. 120 gæster, kunder, forretningsforbindelser og venner af huset, fik man også besøg af forsikringsassurandør Jan Knudsen fra Forsikringsselskabet Vendsyssel. Med sig under armen havde han en gavecheck til Skaga FM på Kr. 10.000,-.

– Det var en dejlig overraskelse, og pengene skal nok få ben at gå på, da vi som bekendt lige er flyttet til nye og flotte lokaler på Det Gamle Rådhus i Hirtshals. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Forsikringsselskabet Vendsyssel for den fine donation, fortæller Henrik Ledet og Niels Viberg, som er radioværter på SKAGA FM – ”Lyden Af Vendsyssel”.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments