Foreningen af Forsikringstagere i Vendsyssel begaver De Grå Mænd

Foreningen af Forsikringstagere i Forsikringsselskabet Vendsyssel har med kr. 10.000 begavet projektet De Grå Mænd.

14

Pengene fra Foreningen af Forsikringstagere i Forsikringsselskabet Vendsyssel skal blandt andet bruges til haveredskaber og håndværktøj, oplyser Susanne Klint Hansen.

– Stort tillykke til dem og tak for den store fornøjelse det er at gå og cykle rundt og se hvor smukt og ordentligt der er alle steder, lyder det fra Susanne Klint Hansen.

På billedet ovenfor ses Erling Hylle, Poul Nielsen, Henry Christiansen, Knud Madsen, Svend Højrup, Kaj Christensen, Preben Lind Thomsen og Børge Kristensen.

Med til den faste kerne i gruppen af De Grå Mænd hører imidlertid også Ole F. Thomsen og Kaj Jensen.

Fakta

De Grå Mænd arbejder utrætteligt for at forskønne området ved Bjergby og Mygdal, slår græs, beskærer træer, maler legeredskaber ved børnehaven og ordner sti områderne omkring i byerne. De Grå Mænd er berømte ud over lokalområdet, og består af pensionister i deres bedste alder.

Mændene tæller mange fag og brancher som tømrer, snedker, elektriker, smed, bank, politi og selvstændige. De påskønnes af alle for det store frivillige arbejde med stort og småt. Kommunen har blandt andet påskønnet deres indsats ved at give dem råderet over en barak ved skolen, som de er ved at indrette.

Senest har de modtaget en gave fra SparNord Fonden til indkøb af en havetraktor og nu altså pengene fra Foreningen af Forsikringstagere i Forsikringsselskabet Vendsyssel.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments