Forrygende succes med verdens første digitale folkemøde

Derfor er det også svært for naturmødechef, Jesper Lauritsen, at få armene ned, og han blev ifølge egne ord fuldstændig blæst bag over af danskernes modtagelse af verdens første online folkemøde, hvor mange har fulgt med hjemme bag skærmene og en deltagelse på et meget højt niveau.

413

Den sidste livestream er netop løbet hen over skærmen og markerer således afslutningen på online Naturmødet 2020 og en historisk weekend, hvor naturen igen for alvor kom på den dagsordenen i Danmark.

-At mere end 40.000 gæster har været forbi os på Facebook er meget overvældende – og vigtigst af alt; gæster fra alle dele af landet. Danskernes mange spørgsmål, vi fik over 100 stk. i timen, og deres direkte kontakt til politikere og eksperter er det, der giver vores folkemøde en reel værdi, udtaler Jesper Lauritsen.

Naturmødechef Jesper Lauritzen ved Hirtshals Fyr.

-Vi har opfundet et onlinekoncept, der appellerer til danskerne med en god blanding af underholdning, seriøse debatter, involvering og deltagelse. Der har været noget for alle, og vi mærker tydeligt, at danskerne bliver mere og mere optaget af naturen og de udfordringer og muligheder, vi står overfor, fortæller borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødets bestyrelse, Arne Boelt.

-At landets statsminister, miljøministeren og de øvrige toppolitikere valgte at deltage i vores online satsning, på trods af den aktuelle sundhedskrise, taler et tydeligt sprog, fortsætter Arne Boelt og tilføjer, at naturen nu er kommet helt op i toppen af den politiske dagsorden.

-De mange politiske debatter viste en vilje til at arbejde på at give naturen mere plads og finde fælles løsninger, der kan fremme biodiversiteten, afslutter Arne Boelt.

Gå ikke glip af noget

Nåede du ikke at få det hele med i weekenden, ligger de mange debatter, talks og podcast produceret i samarbejde med DR og indslag nu tilgængelige på Naturmødets Facebook-side, hvor naturdebatten også fortsætter og gør Naturmødet til et 365-dages event.

Følg også med på www.naturmoedet.dk, hvor de kan guide dig ud til alle indslag fra søndagens program, som med stor højde og kvalitet blev arrangeret af Naturmødets mange aktører og samarbejdspartnere.

Dette års online Naturmøde er blevet en realitet med støtte af Naturmødets fonde, Aage V Jensens Fonde, Spar Nord Fonden og 15. Juni Fonden, som lige fra starten har troet på den store satsning, som nu har båret frugt.

Konceptet ‘Livesending fra naturen’ blev bragt i samarbejde med Fonden Kaj Kjær Flora og Fauna.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments