Ikke færre end 101 gæster var tirsdag aften mødt op i højt solskin og blå himmel, hvilket sikrede en fabelagtig aften med bunkertur og rundvisning i Tversted.
– Sikke en oplevelse. Har I ikke været på bunkertur i Tversted med Flemming Hammer endnu, så er det med at komme afsted, noterer Sten Nygaard.
– Den mand ved jo nærmest alt om de betonklodser og formidler det med god humor. Tak for en rigtig god oplevelse, slutter den tilfredse Sten Nygaard.
BUNKERTURE I TVERSTED
Hvert år i Tversted, er militærhistoriker Flemming Hammer Mortensen fra Bunkergruppen Hirtshals, klar til at give både de lokale og turister, en spændende historisk bunkertur, rundt i det store kanonbatteri “Stutzpunkt Tversted”
De sidste 5 sæsoner er bunkerturene i Tversted, vokset sig til en vaskeægte turist-succes.
Knapt 450 besøgende turister og lokale interesserede, deltager hvert år på bunkerturene og interessen er støt sigende år for år.
Det er hovedsageligt danske gæster der deltager på de guidede ture, men der dukker udenlandske turistet op i ny og næ og derudover er der mange foreninger og firmaet, der bestiller en bunkertur i Tversted.
Det er formanden for Bunkergruppen Hirtshals, Flemming Hammer, der selv er guide på alle bunkerturene i Tversted.
HVOR OG HVORNÅR
Hver tirsdag i sommerferien og tirsdag i efterårsferien, tager Flemming Hammer os med på denne spændende bunkertur og bringer os rundt i stort set hele fæstnings-området, hvor den erfarne guide tager os med rundt og ser både kanonstillingerne og mandskabsbunkerne, samt en tur ned i ildlederbunkeren.
Man kommer også forbi masser af bunkere, løbegrave og tyske efterladenskaber fra krigen og turen går også forbi det store infanteri-område, hvor de tyske hær-soldater holdte til og der er mulighed for at se eksempler på forsvaret af batteriet imod landsiden.
Afslutningsvis ser man på de tyske bunkere, som folk i dag har valgt at bruge på nye og alternative måder.
Der er traditionen tro nye tiltag hvert år, så der er derfor altid nye bunkers der bliver besøgt og nye spændende historier der bliver fortalt.
Man mødes TIRSDAG KL 19.00 i de annoncerede uger,
Det er hver tirsdag kl 19.00 i uge 29-30-31-32-33.
(uge 42 efterårsferien kl 15.00)