Forrygende start på Coast2Coast

De gule veste dominerede og invaderede fredag aften Hirtshals, da Coast2Coast blev tudet i gang af tågehornene ved Den Grønne Plads.

1323

Det var en fantastisk oplevelse fredag aften at overvære den lokale start på Coast2Coast, der blev beriget med en tale af Hendes  Majestæt Dronning Margrethe II. Desværre kun i skikkelse af en lookalike, der dog gjorde det ualmindelig godt i originalens fravær.

Der kom en enkelt byge ind over byen, mens konferencier Gry Bruun Nielsen orienterede publikum og de flere end 800 deltagere, der havde valgt at starte i Hirtshals. Bygen drev dog hurtigt over, hvorefter første start lød for en lille flok på rulleskøjter, før det helt store ryk af cyklister.

Vores fotograf Jens Kranen var med på Den Grønne Plads, idet han efter starten fulgte feltet mod Bindslev. Lørdag formiddag følger han derfor op på denne lille optakt med en større artikel og masser af fotos fra den store event her i det nordvestlige Vendsyssel.

Foto: Niels Skipper.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Preben Andersen
4 år siden

Syntes der var for mange uden lys , og for lidt kontrol især ved rundkørslen , der kunne godt ha været lidt Politi tilstede til de kom godt ud af byen.