Forrygende smagfuld fiskesuppe og fuld fart på værtsparret hos Fishermans House i Åbyen

Laura og Kim Holger holder ikke bare skruen i vandet, men tillige og ikke mindst den kulinariske fane højt og har fuld fart på med Fishermans House i Åbyen.

1534
Her er det Laura og Kim Holger hos Fishermans House i Åbyen. Parret har også Fiskebilen Hirtshals. Foto: Arkiv.

Efter adskillige måneders knoklen kunne Laura Janusoniene og Kim Holger Uzice skærtorsdag sidste år fejre første åbningsdag i Fishermans House.

Lige siden har det entreprenante og flittige par haft fuld fart ikke bare på virksomheden Laura’s Rengøringsservice, men især også med netop Fishermans House.

Den langsigtede plan er som bekendt en autocamperplads på marken vest for det allerede voldsomt populære spisested og gårdbutikken med det utroligt brede udvalg af friske og røgede fisk samt skaldyr, men i løbet af det forgangne år har parret forinden haft travlt med at bygge til med flotte nye toiletter og herunder et handicaptoilet samt ferielejligheder og meget andet.

Ikke desto mindre har de altså netop åbnet fiskebutikken og spisestedet for en ny højsæson, hvor de blandt andet har lagt ud med tilbud på fiskesuppe.

Den lækkert legerede fiskesuppe, som i dag bestod af blandt andet laks, rejer og torsk samt rogn, blev serveret med fyldet i en dyb tallerken og suppen i en kande.

Derved fik man på fornem vis en ekstra æstetisk nydelse ved selv at skænke suppen op, hvorved den liflige duft og synet af alt godt fra havet kunne kildre sanserne.

Virkelig en uforglemmelig oplevelse, som selvfølgelig blev krydret med værtsparrets altid smilende og veloplagte service. Hatteløft hele vejen til og fra Fishermans House.

Lnk til tidligere artikel

Laura og Kim Holger har åbnet Fishermans House i Åbyen

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments