
Fiskeriets bruttoomsætning på 3.044 millioner kroner svarer til en stigning på 8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor den lød på 2.813 mio. kroner.
Det viser tal, som Fiskeri Tidende har trukket fra NaturErhvervstyrelsens Landingsregister. Fremgangen i bruttoomsætningen er ikke mindst bemærkelsesværdig set i lyset af, at 2016 bød på en omsætning i det økonomisk vigtige tobisfiskeri, der var omkring 200 mio. kroner mindre end i 2015 på grund af en næsten ikke eksisterende kvote på tobis.
Det er således ikke bruttoomsætningen i industrifiskeriet, som trækker fremgangen. Det er derfor i konsumfiskeriet, man skal finde årsagen til den fine fremgang i bruttoomsætningen. Selvom mængderne her er steget en smule fra 237.409 tons i de første 10 måneder af 2015 til 246.195 tons i år, så er det bedre priser på de vigtigste konsumarter, der primært trækker fremgangen.
Den gennemsnitlige kilopris på konsumfisk er steget fra 8,24 kroner sidste år til 9,90 kroner i år. En stigning på 20 procent, som sætter sit tydelige aftryk i regnskabet, når konsumomsætningen skal gøres op, fastslår altså FiskeriTidende.
Læs hele artiklen her: Fiskeriets bruttoomsætning stiger 8 procent
Kilde: FiskeriTidende.dk.
Foto: Arkiv.