Fornem titel til unge Jeppe Møller Stolt fra dartklubben Nordpilen

Der er ikke længere fligen af tvivl om, at Nordpilens største profil og talent hedder Jeppe Møller Stolt.

688

På Søren Søgaards Rangliste over årets spillere i de forskellige rækker var det Nordpilens yngste spiller, som løb med titlen i Danmarksserie 8, hvor den lokale klub var repræsenteret. Foruden titlen følger et gavekort til Søgaards Shop.

Yderst til højre ses stortalentet Jeppe Møller Stolt i sit es for dartklubben Nordpilen.

– Det er så fortjent, at han napper denne pris, da han er i en klasse for sig selv, når han spiller sit bedste. Han er en af de spillere, vi har, som også vil vinde mange kampe næste år i 3.division. Det er jeg helt sikker på, fastslår den stolte formand Rene Thomsen.

– Dermed er sæsonen vist helt afsluttet og forberedelserne til den nye sæson, som blandt andet byder på udekamp på Samsø kan begynde. Nordpilen takker tillige Admiralen, Tre Trin Op og Smedekroen for deres sponsorater både til den forgangne og den nye sæson. Derudover skal der lyde en tak til alle, der bakker op om vores firmadart, tilføjer René Thomsen.

– Selvfølgelig også en tak til den lokale netavis for at promovere vores klub, slutter formanden fra Nordpilen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments