
Anledningen for tildelingen af den fornemme hæder er ganske vist ikke i år hverken MS Bergensfjord eller MS Stavangerfjord, der anløber Hirtshals Havn, men MS Oslofjords forvandling til en unik dagfærge, skriver i dag tidsskriftet Maritime Danmark.
– MS Oslofjord er skræddersyet til den nye rute, vi åbnede i fjord mellem Sandefjord og Strömstad. Færgen har fået en seriøs ansigtsløftning til 225 millioner, og det har forvandlet skibet til en topmoderne dagfærge. Vi har i hele designet og indretningen af færgen været meget fokuserede på at skabe en super god sejloplevelse og de bedste shoppemuligheder for passagerne. Vi er meget glade for den anerkendelse og opmærksomhed, vi nu får fra skibsbranchen, fortæller koncernchef Rickard Ternblom fra Fjord Line ifølge Maritime Danmark.
Den 134 meter lange færge blev bygget i 1993 og har tidligere sejlet under navnet Bergensfjord mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen. I juni 2014 blev færgen indsat mellem Sandefjord og Strömstad og tog navneforandring til Oslofjord.