Formodede tyve anholdt efter indbrud på Fyrklit

Takket være en årvågen vagt fra Securitas blev de formodede tyve pågrebet af Nordjyllands Politi umiddelbart efter indbruddet på Fyrklit.

15

Natten til lørdag var der indbrud på Fyrklit i Hirtshals, men en vaks vægter fra Securitas opdagede det og fik orienteret Nordjyllands Politi så præcist, at de kort tid efter kunne anholde to mænd.

– De var brækket ind ad døren ud til havet og havde forinden blændet bevægelsescensoren til, men spillemaskinerne fik de ikke op, fortæller en ansat fra Fyrklit, der blev tilkaldt af vagten fra Securitas.

– Vores vægter kom heldigvis forbi og så, at maskinerne var væltede. Da vi stod der, kom tyvene tilbage. De holdt på græsset bagved, men opdagede os og kørte i hast væk, fortsætter den ansatte fra Fyrklit.

– Vi kunne se, de kørte mod Tornby, og vægteren havde en direkte forbindelse til politiet og forklarede det til dem, og så blev de fanget, afslutter den ansatte og oplyser, at de to anholdte angiveligt er kendte af politiet.

Som en konsekvens af indbruddet har man på Fyrklit besluttet, at spillemaskinerne bortskaffes, så de ikke længere vil tiltrække sig opmærksomhed fra tyve.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments