Formandsskifte i Taars-Ugilt IF

Lars Dissing afløser Bjarke Mogensbæk på formandsposten hos Taars-Ugilt IF.

349

På hovedbestyrelsesmødet torsdag aften sneg der sig et ekstra punkt ind på dagsordenen.

Hen over sommeren har formand Bjarke Mogensbæk tænkt mange tanker – vent og drejet.

Dette medførte, at han meddelte forretningsudvalget ultimo juni, at han grundet et stigende arbejdspres, havde valgt at træde ud af bestyrelsen i Taars-Ugilt IF.

Som Bjarke selv udtrykker det, så har han valgt at gå ud af fordøren, og ikke som ”andre på topposter” liste ud af bagdøren. Bjarke er indehaver af KVIK køkkenbutik i Hjørring og et stigende arbejdspres og ønsket om også at være til for familien fik ham til at tage beslutningen.

Indehaver Bjarke Mogensbæk fra Kvik. Foto: Arkiv.

En anden, der også hen over sommeren har tænkt tanker er Lars Dissing, heldigvis kom han frem til at han var klar til at overtage rollen som Formand for TUI. Forretningsudvalget består herefter af Lars Dissing, Else Strauss Harpsø som næstformand og Maria Moselund. Hanne Møller er dermed 1. suppleant. Om der skal udskiftninger til på et senere tidspunkt vil generalforsamlingen marts 2020 vise.

Lars har nærmest fået TUI ind med modermælken – aktiv både indenfor håndbold og fodbold, så en nærmere præsentation af ham er næppe nødvendig.

Der skal fra Forretningsudvalget lyde en stor tak til Bjarke og et lige så stort velkommen til Lars.

Kilde: Taars-Ugilt IF.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments